S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 22

15. NOVEMBER 1915

til han kommer til Byen, naar de til Gengæld vil forpligte sig til at „begynde, færdiggøre og ved Magt holde deres Bys Volde“. Og nogle Aar senere giver han Borgmestre og Raad Lov til fremdeles at oppebære Tolden paa Vin og „alle Slags 01“, for at derved de nødvendige Penge kan indkomme til „at bygge o» forbedre“ Københavns Volde og Grave. At Christian den 3die ikke var nogen Sinke, og at han kar havt en selvstændig Opfattelse af Tingene, viser nogle Brevska­ ber, som han sender til Magnus Gyldenstjerne. Man har raadspurgt sig hos en fremmed Ingeniør, en vis Hans von Diskow, med Hensyn til Befæstningen, men Kongen agter ikke at følge hans Raad i Enkeltheder. Han prøver, vrager og godkender efter sit eget kongelige Skøn, bifalder en enkelt Post, forkaster ganske en anden og ønsker betræffende adskillige Spørgsmaal at opsætte sin Dom, indtil han faar indhentet nær­ mere Underretning

møde i Byen med Heste og Vogne for at „age Jord og Tørv“ og hjælpe Borgerne med at opbygge en Vold. At de Forbedringer, der just paa denne Tid (omkring 1526) foretoges med Københavns Befæstning, har hvilet tungt paa Byens Befolkning, endskøndt Frederik den 1ste altsaa lod Bøn­ derne hjælpe til, ses af en højst ynkelig Skrivelse, hvori' Borg­ mester og Raad fortæller, at de har maattet laane 600 Lod Sølv af Frue Kirke for med denne Sum at hjælpe Københavns fattige Befolkning i den Nød og Trang, hvori Pligten til at opsætte Sta­ dens Mur og Volde har hensat dem. Foruden Befaistningen af den egentlige By synes man paa dette Tidspunkt ogsaa at have paabegyndt Værker til Forsvar omkring Københavns Slot. Idetmindste ser man ofte Københavns Vold omtalt. Fra 1529 kender vi saaledes en Ordre, udstedt af Frederik den 1ste til Henrik Gøye, der er Befalingsmand paa Vordingborg, om at drage Omsorg for, at Bønderne i hans Lehn

K iuulhusbiblioteket.

Frue A rb ejd sh u s ved N ø rrev o ld , b y g g e t 1792, n e d r e v e t 1902.

pnusterer to Dages Arbejde paa at fuldkommengøre Voldene om Københavns Slot. Og i det samme Aar er der i Regnskaberne for Møens Lehn anført en Passus om, at alle Kronens Tjenere som Landehjælp skal yde 4 Skilling hver for Opførelsen af den nævnte Vold. Alle disse Arbejder har imidlertid, efter hvad man af for­ skellige Omstændigheder kan slutte sig til, vistnok nærmest væ­ ret Reparationer. Thi hvis Arbejdet havde været nyt, vilde vel Christian den 3die næppe allerede i 1539 i et Brev til 11 Herre­ der i Sjælland have kundgjort, at lian har besigtiget Københavns Volde og Befæstning og fundet dem brostfældige. Og interessant er det samtidig at erfare, at han selv for at lette Borgerne deres Byrde, har besluttet at „bekoste og fan-diggore en Dvenger og et Stykke Vold for egen Regning“. En Dvenger er Betegnel­ sen for det i en Fæstningsvold indbyggede Taarn, der ofte tillige tjente som Fængsel. — En Skrivelse fra Kolding i 1545 viser klart, hvorledes Chri­ stian den 3die stadig har havt sin Opmærksomhed henvendt paa Befæstningssagen. Han giver i denne Skrivelse Københavns Bor­ gere Tilladelse til at beholde nogle Penge staaende hos sig, ind-

At det Foretagende, hvortil han har ønsket sig Hans von Diskow’s Bistand, har været ret betydeligt, kan man se blandt Andet af den overdaadige Mængde Hjulbøre, der samtidigt be ordres forfærdigede til Jordarbejdet, ovenikøbet efter en bestemt Model, som Kongen selv godkender. Antvorskov Kloster niaa have den Venlighed at levere 300 Hjulbøre, Sorø Kloster lige ledes 300, Ringsted Kloster 200, medens Esrom Kloster allernaa digst kan slippe med 100. Det Horn, som Borgerne aabenbait bar havt i Siden paa de adelige Herskaber, fremgaar af en sani tidig Skrivelse, hvori der gudsjammerligt klages over, at 1 skabet ikke for deres respektive Ejendomme i Hovedstaden delta ger i Omkostningerne ved Befæstningen. Borgernes Klage 11 virkelig Øre hos Hs. Majestæt, der straks bestemmer, at foi Adelsgaard i Hovedstaden skal den respektive Ejer svare en r Sum af 20 Rdlr., der „i det allerseneste skal betales inden til Herluf Trolle“. Naar vi saaledes har soleklar Erfaring for, at Christian ^ 3die saa godt som under sin hele Regeringstid har næret e levende Interesse for Københavns Befæstningsanlæg og ihærdigt har arbejdet for deres Fremme, ser det unægteligt mær keligt 220