S_FørOgNu_1915_1

N r . 24

FØR OG NU

15. DECEMBER 1915

Vi beder indtrængende Landets Boghandlere om at skænke „Før og Nu“ den levende Interesse,' uden hvilken Bladet ikke kan bestaa. Og vi beder ikke mindre indtræn­ gende vore ærede Læsere at vise os deres Paaskønnelse ikke blot i smigrende Lovord men ogsaa i Gerningen. Ved at de ivrigt anbefaler „Før og Nu“ hver i sin Kreds, vil dets Abonnenttal kunne forøges, saaledes at de store Udgifter tildels kan dækkes, og dets Udgivelse sikres. Vi hverken kræver eller venter nogensomhelst Fortjeneste, idet Arbej­ det paa at gøre „Før og Nu“ til et Mindeskrift af uvur­ derlig kulturhistorisk Betydning er os tilstrækkelig Til­ fredsstillelse. Vi vil blot ikke se vort Arbejde og vore uegennyttige Bestræbelser lønnet med fortsat Tab.

Københavns Volde. (Fortsat.) .

F ^ ø r vi giver os til i E n k elth ed er a t beskrive d et betydnings- *■ fulde A fsnit a f vore Voldes H istorie, der hedd er K ø b e n ­ h a v n s B e l e j r i n g i 1 658 og 16 59, vil vi dvæ le e t Ø jeblik ved det Kongepar, der var k a ld e t af Skæ bnen til a t b eklæ de D anm arks T rone i denne farefu ld e Tid. Da F red erik den 3die i sin A lders 39te Aar, 1648 overtog R e ­ geringen, var han ikke m eget k e n d t i B efolkningen. A t han var en yn gre Søn end T ronfølgeren havde ganske n a tu rlig t b evirket, a t han havde fø rt en re t tilb a g etru k k en T ilvæ relse. Og vi liar fra hans Barndom og U ngdom stid kun saa faa O plysninger, der vil væ re istand til a t belyse hans Personlighed. Vi ved, a t han i to Aar la a p aa Sorø A kadem i for a t fu lden de sine S tu d erin g er. Og vi ved, a t han i 1629 var p aa en stø rre U den lan d sfart.

D e n s a m m e U d s ig t s o m p a a B ille d e t lig e o v e rf o r , — s o m d e n s e r ud nu, e f t e r a t A b o r r e p a r k e n e r s lø jf e t; t ilh ø jr e s e s e n F lø j af „ Ø s t if te r n e s K r e d lt f o r e n i n g “ s n y e B y g n in g .

Skulde Lunkenhed og Mangel paa virkelig Forstaaelse sætte os i den Nødvendighed at standse Udgivelsen af „Før og Nu“, vil vi dybt beklage det. Men, som sagt, vi har ikke opgivet Haabet om en sejr­ rig Fremgang for vort Blad. Og med Ønsket om i 1916 at maatte mødes med nye Abonnenter i stærkt forøget Antal, tager vi for 1915 Afsked med vore Læsere, takker dem for den Opmuntring, de har givet vort Arbejde, og anmoder dem endnu engang om deres velvillige Medvirkning til Forstaaelsen og Udbredelsen af „Før og Nu“ i den kommende Tid. R ed u ktio n en .

F ra denne R ejse fortæ lles følgende H istorie. I St. D enis i F ra n k rig var han med sin endnu yngre Broder, P rins U l r i k , ude for a t tage de fran ske K ron regalier i Ø jesyn. De rejste incognito, og Følget havde stren ge O rdrer om ik k e a t aab e n b are for nogen, hvem de var. Sagnet fo rtæ ller nu, a t den fran ske K ongekrone gik fra H aand til H aand og beund redes for sin vidu nderlig e P rag t, og a t S elskabet fa n d t paa, én for én a t sæ tte den p a a H ovedet for a t se hvem den passede bedst, og den alm indelige M ening blev da den, at den unge P rins U lrik v ar den lykk elig e. Da tog pludselig en af K losterm unkene K ronen af U lrik s Hoved og sa tte den p aa P rins F rederiks, og id et han knæ lede foran Kongesønnen, udbrød han: „ G l e m i k k e , E d e r s k o n g e l i g e H ø j h e d , a t j e g v a r d e n F ø r s t e , d e r ø n s k e d e E d e r t i l L y k k e m e d e n Kr one ! “ Holberg re fe re re r denne H istorie og tilfø je r med et sa tirisk Smil, a t han ikke tø r in d esta a for, a t M unken ik k e ifo rvejen var bleven u n d e rre tte t om, hvem den unge Mand v irk elig var, og han er tilb ø jelig til a t o p fa tte hans Ord sn arere som en „fransøsk Politesse end som en v irkelig Spaadom “. D er findes p a a R osenborg en G uldm edaillon m ed e t in d lag t

Obs . „FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i ­ t i o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .