S_FørOgNu_1915_1

N r . 24

FØR OG NU

15. DECEMBER 1915

glimrende og ny, og man maa forbauses over, at den ikke er iværksat tidligere. Om en Boghandler i New York, Chicago eller San Francisco vilde udgive et Værk som Deres og vise disse Byers Vækst gennem Tiderne, — ja, jeg tror, at han vilde finde en Tilslutning, der paa kort Tid vilde gøre ham til Millionær. Med den fanatiske og rørende Kærlighed til Fødelandet, som udmærker Ameri­ kanerne, vilde et Foretagende som Deres gøre Furore her­ ovre. — — —“ Saaledes som „Før og Nu“ var anlagt — et Pragtværk paa kostbart Papir og med talrige Billeder, hvis Frem­

En Henstilling. I det „Før og Nu“ afslutter sin Aargang 1915 og forbe­ reder sig til den ny, henvender vi os først og fremmest med en hjertelig Tak til de mange trofaste Abonnenter, vort Tidsskrift har fundet, og som har fulgt det med en Interesse, der saa at sige daglig har givet sig Udslag i Takkeskrivelser, hvis varme Tilslutning og Paaskønnelse forpligter Redaktionen til fremdeles at bringe de betydelige Ofre, hvormed det, trods alt, nødvendigvis hidtil har væ­ ret forbundet at gennemføre vor Idé paa en Maade, der

samtidig skulde til­ fredsstille Publikum og os selv. De talrige, sym­ patetiske Tilkende­ givelser har ikke mindst glædet os, fordi de tydeligt vi­ ste, at det Syns­ punkt, fra hvilket vi ønskede vort Arbejde betragtet, gjorde sig gælden­ de ogsaa blandt vore Læsere. En vestjysk Præst skrev i forrige Uge til os bl. a . : „De­ res Blad har en kulturel Mission af utvivlsom høj Vær­ di. Ved at værne Minderne om vort gamle Land og dets Hovedstad, styrkes den Fædrelands­ kærlighed, der er Nerven i et Folks Liv. Deres Blad burde finde Indgang i alle Biblioteker Danmark over, og jeg har i de omlig­ gende Sogne gjort mit til, at det kan blive bekendt blandt vore Skolelærere, og jeg vilde være

skaffelse var over­ ordentlig vanskelig, og hvis mesterlige Gengivelse er uover­ truffen — vidste vi, at det vilde kræve sin Tid, før Abon­ nenternes Antal blev saa stort, at Omkostningerne ved dets Udgivelse kunde blot tilnær­ melsesvis dækkes. Og Interessen for Foretagendet og Kærligheden til den Idé, vi kæmpede for, var stærke nok til at væbne os med Taalmodighed. I Millionærdrømme svælgede vi saa- sandt ikke et eneste Øjeblik. Abonne­ mentsprisen var jo sat saa latterlig lavt, at Enhver maatte kunne indse, at Tidsskriftets Eks­ istens var betinget af en ualmindelig Interesse fra Pres­ sens og Boghand­ lernes Side og en meget stærk Til­ slutning fra Publi­ kums. Tilslutning gjorde og vi mente

F r e d e r i k d e n T r e d ie , de Venders og Gotliers Hertug udi Slesvig, Holsten, Stonnarn og Ditmarsken, Greve i Oldenborg og Delmenhorst. Men paa denne stærke Interesse og

Konge til Danmark og Norge,

Redaktionen af „Før og Nu“ særdeles forbunden, om den, ved at tilsende mig nogle Prøvenumre, satte mig istand til at agitere for dets Udbredelse.“ En Dansk-Amerikaner, der er bosat i Nebraska, har sendt os en lang og fornøjelig Skrivelse, hvori han bl. a. siger: „Deres udmærkede „Før og Nu“ har opfrisket saa mange dyrebare Barndoms- og Ungdomsminder hos mig, at jeg føler Trang til at takke Dem, ligesom min Hustru, der er danskfødt. Vi er spændte paa hvert nyt Nummers Ankomst, og jeg kan forsikre Dem om, at „Før og Nu“ kunde skaffe sig Tusinder af Abonnenter herovre i de dan­ ske Settlementer, naar Bladet blev rigtig bekendt blandt os. De faa Danske her paa Stedet, hvor jeg bor, tegnede sig straks, da de saa det. Deres Idé til dette Blad er

vi rigtignok ogsaa absolut og sikker Regning, tillige, at vi i den højeste Grad var berettigede dertil. Hvad Pressen angaar, tør vi ikke sige, at den har svig­ tet os og den ideelle Opgave, vi stillede os. Man har at­ ter og atter betonet vort Tidsskrifts betydelige Kulturmis­ sion baade for Nutiden og Eftertiden, — man har paa den mest smigrende Maade rost vort ypperlige Billedstof, de glimrende Reproduktioner og den udmærkede Tekst, der ledsagede dem, og man har fremhævet den elegante Udstyrelse, paa hvilken intet var sparet. — Men fra Bog­ handlernes og fra Publikums Side har vi desværre for en Del savnet den stærke Tilslutning, vi havde skellig Grund til at vente, og som vi endnu ikke vil opgive Haabet om.

237