S_FørOgNu_1915_1

N r . 23

FØR OG NU

1. DECEMBER 1915

byggeisen skride frem med Række efter Række af Boliger for Liv, Kampe og Y irken under andre Former. Næsten hele V interen igennem har der hersket en travl V irk­ somhed ved Vestervold. Man har gravet op og trillet ned lige saa ivrig, som man for nogle Aarhundreder siden gravede ned og trillede op. For dem, som bo langs Filosofgangen, har der Dag for Dag aabnet sig videre Udsigter i Verden. Det gamle Tivoli med det ny Vestre Hospital, som vis-a-vis træder frem i stedse klarere Omrids, og selv det gamle Ridehus, der med Volden som Baggrund tog sig saa uanseligt ud, træder nu frem i en hel ny Belysning, efterhaanden som dets Omgivelser skifte Karakter. Uden for Ny Kongensgade er Gennembruddet allerede en fuld­ bragt Kendsgerning; men der vil dog endnu kræves en Del Ar­ bejde, inden Forbindelsen over den gamle Stadsgrav bliver dannet og banet. Henne ved Stormgade, hvor Hovedpassagen skal tilveje­ bringes, ser det endnu, naar man kommer fra Byen, ud, som om

med fra mange, der har leget og drømt under de nu faldne Træer. Den Erstatning, man vil faa, bliver navnlig i de nærmeste Aar noget luftig, saaledes som man kan se det paa den Del af Boule­ varden, der alt er udlagt. Man spejder endnu forgæves efter det potenserede Liv, der skulde røre sig netop der. Der er vel saa og saa mange Alens større Bredde end i andre G ad er; men d er­ med er foreløbig ogsaa alt sagt. Ved de Træer, som er plantede for at hidføre en fra de alm indelige Gader afvigende K arakter, er Stativerne, der holde de unge Frem tidshaab oprejste, endnu det mest imponerende. Det myldrende Boulevardliv med Befor­ dringsmidler af alle A rter og med de deraf følgende forskellig­ artede Etablissementer søger man endnu forgæves; Farimagsgade er i saa Henseende kommen langt forud. Im idlertid er det indlysende, at man vil komme Maalet næ r­ mere, efterhaanden som Boulevardbanens Gennemførelse skrider frem, og de Arbejder, der nu foretages, vil give et godt Stød

¡1¡¡¡IS««'1 s 5 s s s nr»h

Billed af d e n n e B y g n in g m e d O m g i v e l s e r vil fre m

A b o r r e p a r k e n s S lø jfn in g : G r u n d e n g r a v e s til B y g n in g e n , s o m Ø s tif te r n e s K r e d itf o re n in g n u h a r opf k o m m e i n æ s t e N u m m e r af „ F ø r o g N u “ .

fremad. Mangen Husvært som i denne Tid maa høre paa sine Beboeres U tilfredshed over den uhyggelige Overgangstid, udkaster allerede for sig selv i stille A ftentimer foreløbige Planer til For­ retningslokaler, først i Kælderen, saa i Stuen, hvor der skal sæ t­ tes store Vinduer, ogvidere frem, indtil det hele ombygges. Det kan gærne være, at der ikke vil gaa mange Flyttedage lien, inden Lejerne fra Husværterne her faa nogle Antydninger, som vil forøge U tilfredsheden med den ny Tingenes Tilstand. Fo ri en Sløjfningen ved F ilo s o f g a n g e n skal der ogsaa tages fat paa d e n V o ld s tu m p , som man for nogle Aar siden lod staa tilbage, ne v ed V a n d v æ r k e t paa H jø r n e t a f N ø r r e v o ld g a d e og J e r n b a n e n s T e ræ n . Der var hersaa mange Forviklinger at klare, at man først nu er kommen ud derover. Det stod længe hen i det uvisse, om ogsaa den høje Ba­ stion, paa hvis Top den gamle Lucie Mølle knejste, skulde jævnes med Jorden. Der har væ ret mange Planer fremme i saa Hen­ seende. Man tænkte saaledes paa i Møllens Sted at bygge et Udsigtstaarn og at rette Bebyggelsen noget herefter. Til andre Tider forhandlede man om at bygge en Kirke paa dette Sted, og

der var langt tilb ag e; men gaar man op paa Voldskrænten, ser man strax, a t Jorden her er saa falsk og hul, a t den sidste Illu­ sion om Holdbarhed snart maa briste. Dels ad Skinnevej og de ad Trillevej fører man ned i Graven den ene F ragt efter anden, efterhaanden som de nivelerende Jernhakker faar wu nødvendige Opløsningstilstand bragt til Veje. I Stadsgraven spo­ res der kun en saa ringe V irkning af det, man styrter derned, at udenforstaaende vanskelig kan fatte, hvorledes man skal faa den hele Grav fyldt op; men sagkyndige forsikre, at det nok vil slaa nogenlunde til, naar man medtager Fylden, som skal udgraves af Hensyn til Bebyggelsen. Hos Beboerne langs den svindende Vold er Følelserne temmelig blandede overfor det, som Tiden bringer. Man havde vel vidst og forsonet sig med, hvad der forestod, men nu, da Overgangens Time er kommen, ved man ikke ret, om man skal være glad eller bedrøvet. Det er det Kvarter af Byen, hvor Flytninger hidtil har væ ret sjældnest, og en stor Del af Bebo er v> t op med Volden for Øje. Hver en T rillebør der sæ sp ’Ise ned mod Graven, tager ligesom et Barndoms- eller

2 3 5