S_FørOgNu_1915_1

FØR OG NU

1. DECEMBER 1915

her som i an dre H ovedg ader; her er ingen N iveaupassager, saa al Piben m aa k unne undlades. Røgen kan saa godt som h elt undgaas ved passende R eg ulativ er. Mod U lem per fra D am pen kan m an sikre sig ved at overdæ kke de O verkørslerne næ rm este Fag. Da der er en 12 Fod bred, fuldstæ n dig fri A abning over hvert P a r Banespor, vil Genen for B anens P assag erer næ rm est b e staa i, a t Lyset til Dels kun vil komme ind fra den ene Side af Vog­ nene og y derligere m indskes de Ø jeblikke, hvor m an p asserer en Bro eller e t an d et Tog. B oulevardens H ovedbetydning som L u ft­ bæ lte gennem Byen bliver ub erørt. A lt i a lt k an d e t ik k e an ­ tages, a t der for nogen af P a rtern e vil væ re nogen som helst alvorlig Gene ved a t føre en forsæ n ket B ane gennem B oulevar­ den, h v ilk e t ogsaa h ar væ ret et ik k e uvæ sen tlig t Led i M otiverne til a t denne Vej er v alg t for Forbindelsesbanen.

saaledes er skreden frem , m edens Jernban eo rd nin gen h o ldtes hen i d et uvisse, er V anskelighederne ved at fa a en tilfre d sstille n d e Løsning frem bievne dobbelt sto re ; p aa de S teder, hvor m an havde tæ n k t sig B anelinier og B anegaarde lagte, sta a r der nu fu ld t fæ rdige B y k v arterer, og d e tte h a r bl. a. h a ft til Følge, a t Je rn b an e p ro jek te rn e i den sidste Tid fortrin svis h ar d re je t sig om ny B anelinier i en fjern ere P e riferi med den nuvæ rende B anegaard i udvidet S tan d som C entrum . Im id lertid h a r nu Ingeniør H. H amm erich i T eknisk F orening og In d ustriforen ing en frem sat et Forslag til en B anegaardsord- ning, der bl. a. g aar ud paa a t forbinde de i K øbenhavn fra Syd og Nord indm undende Je rn b an e r m ed en Forbindelsesbane gennem den ind re By. Til denne indre Forbindelsesbane tæ n k es da k n y tte t en R ingbane, hvis ydre H alvdel p asserer igennem F orstæ derne, For a t b ringe d et hele B anesystem saa næ r ind til den eg entlige By som m uligt g aar F orslag et ud p a a a t føre den indre Forbindelsesbane igennem langs B oulevarderne, hvor den

A n g a a e n d e V o l d s l ø j f n i n g s a r b e j d e r n e c i t e r e r vi h e r „ I l l u s t r e r e t T i d e n d e “ a f bU 1 8 8 5 :

P a n o r a m a o v e r Ø r s te d s p a r k e n (1882) s e t f r a St. P e d e r M ølle p a a H e lm e r s B a s tio n . — S ø e n e r e n R e st af N ø r r e v o ld s S t a d s g r a v , h v o r o v e r f ø r e r B ro e n , so m i 1873 f ly tte d e s fra N ø r r e p o r t s G a ’ rtil. D e n f r e m s p r i n g e n d e D el af T e r r æ n e t e r R e s te r n e af „ H a h n s B a s t i o n “.

sæ nkes saa dybt, a t al Fæ rdsel u h in d ret k an passere over Banen. Denne L inie skulde byde bety delige tek n isk e Fordele og sæ rlig denne, a t den e fte r en forholdsvis m indre K loakforlæ gning vil danne S killelinie m ellem to K loaksystem er, m edens m an tillig e derm ed ville undgaa de ellers ved lig nend e cen trale B aner i 1 store Byer saa betydelige U dg ifter til A realerhvervelse. Om ' B oulevardbanen bem æ rkede F orslagsstilleren i sit F oredrag bl. a . : „Den alm indelige Fæ rdsel bliver berøvet 12 Alen af den 80 Alen brede Boulevard. Id et der er forudset Overkørsler ved alle T væ r­ gaderne og Overgange i højst 120 Alens indbyrdes AfsC d, vil d et største Offer, der her bliver T ale om, vistnok være, a t de faa R idende, som passerer denne Vej, bliver hed e til a t ride langs Søerne i S ted et for langs B oulevarden p aa S træ kningen m ellem G yldenløvesgade og Ø sterbros A lle ; a.1 anden Fæ rdsel vil befinde sig m eget næ r lige saa vel e fte r som før A nlæ get. Banens Ræ k­ væ rk og de m ange Sm aabroer vil væ re et lønnende F e lt for H ovedstadens Forskønnelseskom ite, saa a t B oulevardens Udseende lige saa vel kunne vinde som tab e ved A nlæ get. De omboende vil blive generede af Støj og Røg. Støjen vil dog være m indre end alm indelig Vogntumm el, som m an i F orvejen h a r eller fa a r |

Den Del af K øbenhavns gam le Vold, som i A ar bliver sløjfet, er ikke det stø rste P a rti, som p a a en Gang tag es fo r; men den F orandring, denne S løjfning vil frem bringe i Byens Fysiog- mi, vil dog ikke blive fu ld t saa stor som nogen tidligere. De 'er, der nu forsvinde u d e om T i v o l i , var med de b ra tte bKra ni nger og gam le T ræ er saa m aleriske og stem ningsfulde, a t de dannede en søgt Prom enade, ikke m indst for D rivere og T æ n­ kere, som fa n d t F i l o s o f g a n g e n for snæver, og tillig e var de saa u d stra k te , at der h er var en u dm æ rket Tum le- og L ufteplads for Skoleungdom og B arnevogne m. m. Der vil d erfo r ved S løjf­ ningen opstaa Savn, som blive baade dybt følte og alm ene. V estervold hørte i flere R etn ing er til den m ere navnkundige Del af de gam le Fæ stningsvæ rker. Det var vel fortrin svis her, at D anske og Svenske sloges i 1658—59 om, hvem der skulde herske over Voldene, og i a lt Fald var d et her, a t D anskere og Sven­ skere i 1885 sloges om, hvem der skulde rive dem ned. Man ser saaledes, a t ^er i V o'denes Liv er K redsløb i m ere end en H en­ seende. T'< •'r S? llighed for, a t D anske og Svenske mødes paa j 5de • —o til T urnerin g endnu en Gang, nem lig ved c'jfe'kt'erede store U dstillin g i 1888 ; men d e re fte r vil Be­

234