S_FørOgNu_1915_1

N r . 23

FØR OG NIT

1. DECEMBER 1915

D et var lienved 120 A ar siden, København havde set en Fjende udenfor sine P o rte. Og den lange Tid havde gjort B efolkningen sorgløs. M aaske h a r m an ogsaa ved K rigens Begyndelse lu llet sig ind i F o rh aab n in g er om, a t den næ rm est vilde blive fø rt nede i H olsten og T yskland, — nok sagt, m an var kun m aadeligt fo r­ beredt. Og i h v e rt F ald havde m an forregnet sig med Hensyn til den V alplads, hvor K rigen skulde udkæmpes. M ange var af den Form odning, a t Carl Gustav, naar han m od­ tog E fte rretn in g en om K rigserklæ ringen, vilde haste hjem fra Polen, hvor han opholdt sig, og a t Kampen derpaa, som tidligere E rfarin g er ta lte for. vilde blive u d fæ g tet i Skaane og tilstødende Provinser. Man forregnede sig slem t. D et hed sig, a t Carl Gustav, var

nemm er Fjendens Ankom st. Og un der samme D atum gives der B efaling til a t lade C hristianshavns Volde arm ere. Den overhæ ngende F are, som den svenske Konges uventede og hastige Ankom st foran K øbenhavn m edførte, drev denne Gang over. Denne Gang skulde Byen blive sp aret for B elejringens Rædsler. Den 26 de F eb ru ar bliver R oskilde-F reden slu tte t. Den u nder­ skrives to Dage e fte r paa de ydm ygende F redsbetingelser, hvo rtil der var gjort U dkast i Høje Tostrup, og ifølge hvilke D anm ark bl. a. m istede P rovinserne øst for Sundet. Og da B efolkningen erfarer, med hvor store Offre F reden hae m a a tte t købes, b red er F o rbitrelsen sig over L andet. Og den M angel paa S am dræ gtig ­ hed, som d e refter herskede m ellem B efolkningens forskellige Lag,

A b o r r e p a r k e n s o m d e n s a a u d i S lu tn in g e n af 1890erne. Et Billed af s a m m e P a rti, s o m d e t s a a u d i 1913, fo rin d e n S lø jfn in g e n , f in d e s i Nr. 15 af „ F ø r o g N u “.

vanskeliggjorde i høj Grad de A rbejder p aa Fæ stningsvæ rkerne, der nu m ere end nogensinde viste sig a t være paatræ ngen de nød­ vendige. At m an ikke havde nogen T anke om, a t m an sn a rt paany skulde stæ des i K rigens V aande, kan ses af den H astighed, hvor­ med m an begyndte a t genopbygge de n edbrud te og m olesterede F orstæ der. Sæ rlig Adelen harm es over, hvad der er sket, ikke m indst over, hvad dens Godser h ar lid t ved Fjendens uvelkom ne Besøg og Ophold i L andet. Og den k a ster Skylden p aa Kongen og B orger­ standen. Før m an re t h ar besin det sig e fte r N ederlaget, sta a r im id lertid F jenden a tte r foran Portene. Carl Gustav havde b e slu tte t a t gøre det af med D anm ark og paany at gaa mod København. F ra F redslu tning en i F eb ruar havde han jo Bevis for, baade hvor uforberedte de Danske var paa et pludseligt Besøg af en Fjende, og hvor le t de fa ld t til Føje. Den 30te Juli 1658 v ar Ingeniørofficeren E rik Dahlberg, en af Carl Gustavs dygtigste Mamd, i stor H emm elighed ankomm et til København for a t spejde og k o n ferera med et P a r andre svenske

g aaet mod Nord ind i Holsten, og a t han vilde gøre L andgang paa Lolland. Nu er gode R aad dyre. Man ser, m en desvæ rre for sent, a t man ikke h a r k en d t sin Besøgelsestid, og a t m an a ltfo r længe har forsøm t sin P lig t. D et alm indelige A rbejde paa Fæ stningen m aa foreløbig lægges tilside for de m ere specielle F oretagender, som den overhæ ngende F are gør nødvendige. I H ast forsøger m an a t reparere paa det gam le B a tte ri ved Toldboden, der er i saa slet en Stand, a t d et i et M em oriale hed ­ der, a t „det er fæ rd ig t at falde med Stykkerne, som derpaa staaer, om der blev fy ret d e rp aa “. Man fa ar tra v lt. V indebroer anlægges, R aveliner opføres, Vol­ dene b esæ ttes med Skyts, der foreløbig stilles p aa Brædder, og P a llisa d e r bygges paa de m est u d sa tte Steder. V interen g aar sin Gang. Den 8. F ebruar 1658 er de Svenske g a ae t over til Lolland, den 9de er de paa F alster, og den I l t e er de a rriv e re t til Sjæ lland. Den 12 te F ebruar u dgaar der Ordre til Borgm estre og R aad om a.t „afbryde F orstæ d ern e“, og til G eneralen, Hans Schack, om at „sæ tte Ild p aa det, der da ik k e var n ed b ru d t,“ saasn art han for- |

2 3 1