S_FørOgNu_1915_1

N r . 23

FØR OG NU

1. DECEMBER 1915

I 1858 indkomm anderes fire Kom pagnier af det sjæ llan dsk e R e­ gim ent til V oldarbejde. E fte r et P ar M aaneders Forløb afløses disse Kom pagnier af 500 „jydske K næ gte“. Anvendelsen af M ilitæ ret gav im id lertid A nledning til idelige Kæ vlerier m ellem Officerer og S oldater p aa den ene Side og In­ geniører og K onduktører p aa den anden, saa a t F red erik den

hans rastløse, arbejdssomm e Liv, tilto g bestandig, og fra B egyn­ delsen a f 11)48 føler han sig niere og m ere a fk ræ fte t. Den 21de F eb ru ar føres han fra F rederiksborg til Rosenborg, hvor hans Liv i de paafølgende Dage langsom t ebber ud, og hvor han dør den 28de i samme M aaned. Im id lertid — Kongens Død gjorde ingen F orandring i H enseende

3die a llered e samme Aar, som den nye O rdning er bleven ind ført, m aa u dstede en saa- k a ld e t „O rd in an ts“, der k an sæ tte Bom for a lle S trid ig ­ heder. E ftersom Fæ stningen udvi­ des, og d et optagne nye T er­ ræ n indlemm es i Byen som Torve og Gader, stilles der nødvendigvis sto re F ordringer til E jendom sretten, id e t m an­ ge B orgeres H aver og B ygnin­ ger h a r m a a tte t vige Pladsen for de nye Anlæg. I 1050 ildsteder F rederik den 3die et a ab e n t Brev, der skal jæ vne den hyppigt mødende U vilje og M odstand fra de respek tiv e Lodsejere og som fa stsæ tte r, hvorledes m an i paakomm ende T ilfæ lde ha r a forholde sig. Den U d­ vej, Kongen h a r fundet, lyder

til A rbejdet p aa Københavns Fæ stningsvæ rker. D et er, som om hans sto rslaaede Eksem ­ pel virker dobbelt e fte r hans B ortgang. Og de T ider, der sn a rt skulde komme, kunde sand elig ogsaa have behov, a t alle gode Borgere sam lede sig i Enighed om a t m uliggøre deres Bys F orsvar mod en in d ­ træ n g en d e F je n d e ! C hristian den 4des P la n er vedblev a t følges og selve U dførelsen a t drives med al den K ra ft, som L andet fo r­ m anede. Den G raver- eller V oldskat, som han A aret før sin Død havde skaffet gen­ nem ført, hvorved hver 200 Tdr. H a rtk o rt h a r a t levere 1 A rbejdskarl e lle r 1 Rdlr. om Ugen i de fire Sommer- m aaneder, bliver i d et føl­ gende Ti a a r n ø jag tig t inddre-

D e n n y a n la g te A b o r r e p a r k i 1885.

m eget ræ sonnabel. Ligesom Byen bem æ gtiger sig Forstæ derne siger han, m aa F orstæ derne igen bemæ gtige sig Byens om liggende M a rk e r! E rstatn in g en i Byens M arkpladser var m eget rundelig. Enhver kunde næ sten fa a saa sto rt e t S tykke Jord, som han ønskede, n a ar h an blo t inden Aar og Dag p aa sin n yerhvervede Jord op­ førte en „forsvarlig K jøbsteds B ygning“, eller, hvis G runden laa tilstræ k k e lig lan g t fra Byen, indplan kede den som Have. For de nye P ladser, G ader og S træ der m aa A lt vige. Kun m ed Hensyn til de m ere væ rdifulde B ygninger overlades det til Hs. M ajestæ ts Naade,

vet, selv om Evnen ik k e a ltid sv arer til V iljen, saaledes a t man, ligesom ved tid lig ere L ejligh ed er, m aa tag e sin T ilflugt til L aan, som da m an f. Eks. i 1652 hos Joachim G ersdorf gør e t L aan paa 1000 b lan k e D alere for a t fuldføre Volden ved N orreport. Ogsaa paa an den M aade søger m an a t skaffe Penge. Da God­ set „C hristianspriis“, der er S tatsejendoin, nedlæ gges og sælges til Adelsm anden F red erik von B uchw aldt, gaar den indvundne Købesum lige fra S tatskassen til Anvendelse ved Fortifikationen. V oldm ester C laus Oehms Enke h ar e fte r sin Mands Død en Del Penge tilgode- for et A rbejde, han h ar u d fø rt ved Nørrevold, og

hun lader til a t have væ ret ivrig e fte r at inddrive Fordringen, th i F rederik den 3die anm oder Axel U rup om „med det- forderlig- ste “ a t b etale hende, hvad S taten er hende skyldig, for at- h an „for videre Overløb kan b li­ ve fo rsk aan et“. Selv er Kongen ikke smaa- lig. Af P eng e, som Axel U rup h a r hæ vet for ham „ved K ieler Om slag“, fo ræ rer han til Brug ved A rbej­ det paa Fæ stnings- væ rkerne den ansee­ lige Sum a f 2500 Rdlr. F re d e rik den 3die g aar væ rdig i sin F o r­ gæ ngers Fodspor. Han vil vide personli«T Be

om de kan blive staa- ende, til de foræ ldes, eller de stra k s bør nedrives. E fte ra t den oft- næ vnte Axel U rup i 1656 h ar væ ret „D i­ re k tø r for K jøben­ havns F o rtifik atio n “ gennem ni lan ge Aar, a n sa ttes O berst H en­ ning Quitzon i hans Sted m ed en Løn af „90 Rdlr. m aanedli- gen, hvoraf han dog m aa afgive 20 Rdlr. til en S k riv er.“ N aar vi n o terer denne A f­ løsning p aa den u d sa t­ te Post, gør vi det paa G rund af T idspunktet, da den sker, — A aret efter, 1657, besluttes

A b o r r e p a r k e n 1888, f o r in d e n B e b y g g e ls e n af T e r r æ n e t o m k r i n g s a m m e ; i B a g g r u n d e n U d s tillin g e n 1888.

nem lig K rigen med Sverrig. K rigserklæ ringen v ar ubesindig, th i tiltro d s for de m ange, mange A ars A rbejde paa Fæ stning svæ rkerne, var disse la n g tfra i en Stand, der kunde byde en F jende tilstræ k k e lig Trods. De idelige T rak asserier m ellem de forskellige Stæ nder, de bestand ige Op­ sæ ttelser, M angelen p aa E nergi og sand F orstaaelse a f Sagens store V igtighed for L andet, den Uvilje, hvorm ed m an aabnede for Pungen, — A ltsamm en havde det sa t sine sørgelige Spor, og R e su lta te t var nu, a t i v irk elig s t r a t e g i s k F o rstand la a Byen næ sten aaben. 236

sked om de, indgaaede Penges rig tig e og forsvarlige Anvendelse. I en Skrivelse af 1649 forlanger han af Axel U rup et specifi­ ceret R egnskab „før der gaas vid ere“ og anm oder ham om for den T id „han h a r h av t D irection over Fæ stningsvæ rk et a t lade opm aale, hvor m eget der i samme T id er blevet fo rfæ rd ig et“. Det bliver e fte rh aa n d en m ere alm indeligt, a t S taten isted etfor L everingen a f A rb ejd sk raft kræ ver B etalin g i rede Mønt, — men da A rb ejdsk raft jo m aa skaffes, bliv er Følgen den, a t S oldaterne bliv er an v en d t p a a F æ stn in g ste rræ n et i større og stø rre U d stræ k ­ ning.