S_FørOgNu_1915_1
N r . 22
15. NOVEMBER 1915
NØR OG NU
ud, a t hans E fterm an d p aa T hronen, F rederik den 2den, ikke re t læ nge e fte r sin T iltræ d else som Konge, k lag er over deres Forfald. F ra F red eriksb org u d sted er han en kongelig Kundgørelse om, a t da h an h a r e rfa re t, a t Voldene og i det hele Byens B efæ st ning er i høj G rad brøstholden, tilla d e r han, at Borgm estre og R aad in d til videre m aa oppebæ re „en dansk Hvid af hver Skæppe M alt, der forbrygges i K øbenhavn“, imod a t den Sum, der herved indkomm er, udelukkende anvendes til F orbedring af Byens F ortifikationer. T illige fo ro rd ner han den re t m æ rkelige Bestemmelse, at „de svenske F anger, der ik k e er af Adel, og som ikke fo rm aar at underholde sig selv, skal sendes til København for at bruges til H jælp ved Fæ stn in gsvæ rkern es F o rb ed ring “. Da disse evindelige A rbejder tag e r for h a ard t paa Byens Bor gere og tru e r med ganske a t forarm e dem, in d g aar P ed er Oxe
stæ ts P aabu d viser den Om stændighed, a t adskillige af dem k n i ber ud og sta a r i R estance, hv orefter Kongen bliver d ygtig vred og u dsteder en bidsk O rdre til Københavns Byfoged om „at be- slaa H uslejen“ hos disse g enstridige og vrangvillige H errer. Der k an e fte r disse Oplysninger jo ik ke væ re ring este Tvivl om, a t der i A arene 1581 og 1582 er fo reta g et betydelige A rbej der ved vor H ovedstads B efæ stningsvæ rker. I den sa a k ald te W alken dorfsk e Bog siges til Overflod, a t C hri stopher W alk en d o rf „anno 1581 haver lad e t arbejde p aa Byens Fæ stning, først ved N ørreport a t sæ tte Volden om til Ø sterport med Kamp. Han h ar lad et standse og gøre K elinger og M uren i N ørreport af sine egne Penge og h a v t sine egne K arle hos Bor gerne p aa Volden, at det m a a tte gaa for sig“. Chr. W alk en d o rf h ørte a ltsa a ikk e til de vrangvillige Adelsmærid, men viser sig som den, der p a a en sæ rlig udm æ rk et M aade har tag e t sig Kongens B efaling ad notam .
T e g l g a a r d s b r o e n (1868), s o m fø rte f ra N ø r r e v o ld (H a lm s B a stio n ) til G la c ie t o g v id e r e til F a rim a g sv e je n ,
Hvad der iøvrigt ved a t skandse og gøre K elinger skal for- staas, er ikke h e lt k lart. Men m an an tager, at d et er B enæ vnel ser for Anlæggelsen af de tid lig ere ganske u k en d te Bastioner. Thi allerede paa d e tte T idspunkt tra a d te de saak ald te C ourtiner og B astioner isted etfo r de lige Mure og Volde med deres T aarne, en F orandring, som ogsaa K ronborgs Fæ stningsvæ rker paa samme Tid un dergaar. F orskellige Om stæ ndigheder ta le r im id lertid for, a t m an foreløbig ikke er kommen synderligt vidt med disse F o r andringer, og a t det først er C hristian den 4de, der i 1(>06 g en optager og fuldfører det paabegyn dte A rbejde. Før i B egyndelsen af det 17de A arhundrede hører m an nem lig ikke N yt om Fæ stningsvæ rkerne, n aar undtages d et bekendte Brev, hvori C hristian den 4de tilsk riv e r B orgm estre og Raad, a t han har „bevilget Os elskelige Tyge B rahe til K nudstrup tillaa n s en Skandse af Sten, der sta a r næ st op til Volden, for der a t op sæ tte en Bygning, som til den vidtberøm te astronom iske Kunst kan væ re tje n lig sam t et lille S tyk ke Vold“, imod den rim elige F orpligtelse, a t han tilb ag elev erer samme Skandse og Vold, n aar Nøden fordrer det. D ette m eget in teressan te A k tstyk ke beviser, a t Fæ stningen 221
med en M elding derom til Hs. M ajestæ t, der d e refter b e slu tte r a t holde inde i nogen Tid, for a t F olket „i M ellem tiden kan komme til N æ ring og nogen F o rraad sam les tilh o b e “, for a t m an da b a g efter kan drive A rb ejdet med desto større Iver og K raft. Man synes nu ogsaa v irk elig a t have givet sig e t P u sterum i flere Aar ovenpaa A nstrengelserne; th i først 1581 hører vi paany T ale om B efæ stningsspørgsm aalet. Men saa lad er d et rig tigno k ogsaa til a t skulle væ re dobbelt Alvor. I e t aab en t Brev til Borgm estre, R aad og alle m enige B or gere i Byen u d g aar der B efaling til, at da Kongen har hørt, a t Mange, baade Adelige, G ejstlige og B orgere h a r u dd rag et sig deres P lig t til a t b etale til Byens B efæ stning, skal frem tidig alle Gaarde, Huse og Boder, ene med U ndtagelse a f P rofessorer nes, P ræ stern es og Skolelæ rernes Embedsboliger, tage Del i disse U dgifter. Kongen vil selv p aa K ronens Vegne yde sin P art, m en saa fo r ven ter han rigtig nok ogsaa, a t alle Adelsmænd, der ejer G aarde i København, vil skæ nke e t Aars Husleje, — den ene H alvpart straks, den anden H alv p art det paafølgende Aar. At Adelsmændene ju st ik k e h ar væ ret h en ry k te ved Hs. Maje-
Made with FlippingBook