S_FørOgNu_1915_1

15. NOVEMBER 1915

FØR OG NU

N r . 22

til lian komm er til Byen, n aar de til Gengæld vil fo rp lig te sig til a t „begynde, fæ rdiggøre og ved M agt holde deres Bys V olde“. Og nogle Aar senere giver han B orgm estre og R aad Lov til frem deles at oppebæ re Tolden p aa Vin og „alle Slags 01“, for at derved de nødvendige Penge kan indkomm e til „ a t bygge og fo rb e d re “ Københavns Volde og Grave. At C hristian den Bdie ikke var nogen Sinke, og a t h an h ar hav t en selvstæ ndig O pfattelse af T ingene, viser nogle B revska­ ber, som han sender til Magnus G yldenstjerne. Man h a r raad sp u rg t sig hos en fremm ed Ingeniør, en vis Hans von Diskow, med Hensyn til B efæ stningen, m en Kongen a g te r ikke a t følge hans R aad i E n keltheder. H an prøver, v rag er og godkender e fte r sit eget kongelige Skøn, b ifald er en e n k elt Post, fo rk aster ganske en anden og ønsker betræ ffende adskillige Sporgsm aal a t opsæ tte sin Dom, in d til han fa a r in d h en te t næ r­ m ere U nderretning.

møde i Byen m ed H este og Vogne for a t „age Jord og T ørv“ og hjæ lpe B orgerne m ed a t opbygge en Vold. At de Forbedringer, der ju st p aa denne Tid (om kring 1526) foretoges med K øbenhavns B efæ stning, h a r h v ilet tu n g t paa Byens B efolkning, endskønt F red erik den 1ste a ltsa a lod Bøn­ derne hjæ lpe til, ses af en h øjst y n k elig Skrivelse, hvori Borg­ m ester og R aad fo rtæ ller, a t de h a r m a a tte t laane 600 Lod Sølv a f F rue K irke for m ed denne Sum a t hjæ lpe Københavns fa ttig e B efolkning i den Nød og T rang, hvori P lig te n til a t opsæ tte S ta ­ dens Mur og Volde h a r h en sat dem. Foruden B efæ stningen af den eg entlig e By synes m an paa d e tte T id spun kt ogsaa a t have paab eg y n d t V æ rker til Forsvar om kring K øbenhavns Slot. Idetm in dste ser m an ofte Københavns Vold om talt. F ra 1529 k end er vi saaledes en O rdre, u d sted t a f F red erik den 1ste til H enrik Gøye, der er B efalingsm and paa Vordingborg, om a t d rage Omsorg for, a t B ønderne i hans Lehn

Frue Arbejdshus ved Nørrevold, bygget 1792, nedrevet 1902.

Raadhusbiblioteket.

p ræ ste rer to Dages A rbejde paa a t fuldkomm engøre Voldene om K øbenhavns Slot. Og i det samme Aar er der i R egnskaberne for Møens L ehn an fø rt en Passus om, a t alle K ronens T jenere som L andehjæ lp skal yde 4 S killing hver for Opførelsen af den næ vnte Vold. Alle disse A rbejder har im idlertid, e fte r hvad m an af fo r­ skellige Om stæ ndigheder kan slu tte sig til, vistnok næ rm est væ­ re t R eparationer. T hi hvis A rbejdet havde væ ret nyt, vilde vel C hristian den 3die næppe allerede i 1539 i et Brev til 11 H e rre ­ der i Sjæ lland have kundgjort, a t han h a r besig tiget Københavns Volde og B efæ stning og fu n d et dem brøstfæ ldige. Og in teressant er d et sam tidig at erfare, a t han selv for a t le tte Borgerne de­ res Byrde, h ar b e slu tte t at „bekoste og fæ rdiggøre en Dvenger og et Stykke Vold for egen R egning“. En Dvenger er B etegnel­ sen for det i en Fæ stningsvold indbyggede T aarn, der ofte tillig e tje n te som Fængsel. — En Skrivelse fra Kolding i 1545 viser k lart, hvorledes Chri­ stian den 3die stad ig h a r h a v t sin Opmærksomhed henvendt paa B efæ stningssagen. Han giver i denne Skrivelse Københavns Bor­ gere T illadelse til a t beholde nogle P enge staaende hos sig, ind-

A t d et Foretagende, hvo rtil han h ar ønsket sig Hans von D iskow ’s B istand, h ar væ ret re t b etyd elig t, kan m an se b lan d t A ndet af den overdaadige Mængde H julbøre, der sam tid ig t be­ ordres forfæ rdigede til Jo rd arb ejd et, ovenikøbet e fte r en bestem t Model, som Kongen selv godkender. A ntvorskov K loster m aa have den V enlighed at levere 300 H julbøre, Sorø K loster lig e­ ledes 300, R ingsted K loster 200, m edens Esrom K loster allern aa- digst kan slippe med 100. D et Horn, som B orgerne a ab e n b art har hav t i Siden p aa de adelige H erskaber, frem g aar af en sam ­ tid ig Skrivelse, hvori der gudsjamm erligt klages over, a t Adel­ skabet ikke for deres respektive Ejendomm e i H ovedstaden del­ tag e r i Om kostningerne ved B efæ stningen. Borgernes K lage finder virkelig Øre hos Hs. M ajestæ t, der stra k s bestemm er, a t for hver Adelsgaard i H ovedstaden sk al den respektive E jer svare en rund Sum af 20 Sdlr., der „i d et allerseneste skal betales inden Jul til H erluf T ro lle“. N aar vi saaledes h ar soleklar E rfarin g for, a t C hristian den 3die saa godt som under sin hele R egeringstid h a r næ ret en levende Interesse for Københavns B efæ stningsanlæ g og ihæ rdigt h ar a rb ejd et for deres Fremm e, ser d et u næ g telig t m æ rk elig t 220