S_FørOgNu_1915_1

N r . 22

FØR OG NU

15. NOVEMBER 1915

skaldede V o ldskræ n ter k n y tte r H aanden i Harm e, — m en sag ­ tens kun for e t Ø jeblik. Man stik k er H aanden i Lommen, og har den lig g et lid t dér, m ister den sn a rt Fastheden. K n y tteth ed en opløser sig i et ligegyldigt Fingerknips, der b ety d er saa m eget som : Hvad kan d et n y tte ? Vi er A llsamm en saa skikkelige! S laar m an m ig p a a højre Kind, vender jeg den venstre til! Vær saa a rtig ! S laa bare til! M it N avn er Sørensen! — ■— Men — — M inderne blev tilbage, siger m an. D et er en lid t m ager T røst. Men dog en Trøst. M inderne! Ja — lad os da i det m indste væ rne om dem! De h a r en uforgæ ngelig Værdi, som selv den m est h aard h u d ed e M ag istrat ikke form aar a t udviske. Det er M inderne K aalund p aak a ld e r i sit dejlige Digt, og en anden D ig ter h a r sagt, a t M indet er en Livsm agt, der vel kan „lade som in g e n tin g “, m en d e t er alligevel e t lønligt K ildespring for Sundhed og K ra ft og F rem tid sh aab baade i e t Folks og det enk elte M enneskes Liv.

n e t A x e l h u s, v ar d et af V igtighed at sikre det imod Angreb fra Søsiden. F ra L andsiden la a Byen u b e fæ stet m indst e t A arhundrede en d ­ nu og m aa tte h er foreløbig nøjes m ed d et Forsvar, som den fra N atu rens egen gavm ilde H aand havde i den Sø, som vore Dages Københavnere kender und er N avnene Sortedam s-, Peblinge- og St. Jørgens Sø, og i de V ande og dybe M oradser, der stod i F or­ bindelse med denne Sø. D et første, os b ek endte, histo risk e A ktstykke, hvori Køben­ havns B efæ stning om tales, er den S tadsret, som J a k o b E r l a n d - s e n udsteder i A aret 1254, uden a t vi dog af d e tte A ktstykke tø r drage den Slutning, a t Byen paa d e tte T idspu nkt virk elig har h a ft noget e g en tlig t Fæ stningsanlæ g af B etydning. Vi ved ialfald, a t der først 30 Aarsenere tilsigesBorgerne Nydelse a f S tad sret, fordi de, som det u d try k k elig hedder,har b e slu tte t a t befæ ste deres Stad.

se t fra V e s te r v o ld , 1880. De første A rb ejder ved Fæ stningens P aabegyndelse mod L and ­ siden kan næppe ansæ ttes tid lig ere end henim od det 13de Aar- hundredes Slutning. Og denne saaledes p aab eg ynd te B efæ stning fuldbyrdes la n g t­ fra p aa én Gang i dens hele U dstræ kning. D et sker gradvis, ofte med Aars M ellem rum , id et m an selvfølgelig fø rst b estræ b te sig for a t sikre de svageste og m est u d sa tte P u n k ter. F æ stn in gsarbejd et var jo dengang B orgerpligt, og det siger sig ganske n a tu rlig t selv, a t d e tte A rbejde um uligt kunde blive ivæ rk ­ sat med saa fa st en P lan og med den Omhu, som senere, da S ta ­ ten overtog det. D et kan m ed fuldkomm en Sikkerhed fastslaas, a t Københavns B efæ stning fra B egyndelsen er bleven fo retag et udelukkende med Tømm er og P lankevæ rk, der først e fterh aan d en afløses af de lan g t solidere Mure og T aarne. Men — denne Afløsning er ligeledes kun foregaaet gradvis, og det varer længe, inden den h a r u d stra k t sig til Byens hele Om­ givelse, og m an tø r ogsaa med nogenlunde S ikkerhed antage, at Jordvolde p aa m ange S teder har d annet Afløsningen. Vi h ar opbevarede D okum enter, der ty delig viser, a t m an endnu

V a n d v æ r k e t m e d H a v e , Og n a ar „Før og N u“ h ar sat sig det som Opgave a t skildre vor Bys baade indre og ydre Fysiognom i i F o rtid og N utid, er de gam le Volde, som vore F orfæ dre i Fredens og K rigens Dage m øjsomm eligt byggede op, Aar e fte r Aar, A arhundrede e fte r Aar- hundrede, og som en u forstaaend e E fterslæ g t jæ vnede med Jo r­ den, e t Om raade, der h ar vor ganske specielle Interesse, og som vi derfor vil ofre en indgaaende Om tale i vore Spalter. — — —- Voldenes H istorie er synonom med Københavns B efæ stnings H istorie. De blev a n la g t som Forsvar for vor By og deres T il­ værelse gaar lan g t tilb ag e i T iden. Man tø r vistnok gaa ud fra, a t København i Byens æ ldste, os b ek en d te Periode h a r væ ret ganske ubefæ stet. Den var i T iden om kring M idten af d et 12te A arhundrede en ub etyd elig Flæ kke, og T anken om, a t det var nødvendigt a t give den Forsvarsvæ rker, har sit U dspring fra den gen iale Bisp Absa­ lon, for hvis Frem syn det stod k la rt at denne F læ kke med sin enestaaende heldige, men tillig e re t u dfordrende B eliggenhed i komm ende Dage vilde vokse sig stor og rig og blive af frem ­ ragende B etydning. Da Absalon byggede sit faste Slot H a v n , der senere fik N av­

217