S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

3 3 6 Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese veje (pharynx, larynx, trachea og muligvis Bronchier af første Orden). Hvorvidt man bør fastholde Udtrykket „ex sp ira to risk Dysp­ n o e “ er vel herefter noget tvivlsomt. Enhver Dy spno e er, naar der bortses fra Hoste eller hostelignende Anfald, inspiraiorisk , idet det er Inspirationen, der aktivt forstærkes. Den forstær­ kede Exspiration fremkommer sekundært, derved at den dybere Inspiration forøger den elastiske Kraft i Tho raxvæ g g en , der er Exspirationens primus motor. E r man først klar herover, bliver det naturligst, i Stedet for Ud trykkene in- eller exspira­ torisk Dyspnoe, at anvende Betegnelsen Dyspnoe med blokeret In- eller Exspiration. E inthovens Paavisning af, at Exspirationen er passiv under Astmaanfaldet, hjæ lper saaledes til, at man kan naa en videre gaaende Forstaaelse af dettes Mekanisme. Men E. nøjes ikke med at kritisere Klinikerne paa dette Punkt, han forsøger ogsaa at opbygge en hel Astmateori til B ru g for Kliniken. I en Række smukke Forsøg lykkedes det ham ved elektrisk Irritation af den overskaarne N e r vu s vagus experimentelt at fremkalde Lungeudvidning. Denne fremkommer sekundært, nemlig paa Grund af den ved Vagusirritationen foraarsagede Bronchospasme. Imidlertid var denne B ro n c h o sp a sm e altid yderst kortvarig; det var som om Nerven eller Bronchial- muskulaturen meget hurtigt trættedes for dette Irritament, saa hurtig, at et Astmaanfald af blot nogenlunde Varighed ikke kunde forklares ved simpel Vagusirritation. E. prøvede sig saa frem med andre Irritamenter, og det viste sig da, at naar han satte 3,6 °/0 Kulsyre til Inspirationsluften, saa ved­ varede B ronchospasmen meget længere, og den kunde forøvrigt ogsaa fremkaldes alene ved en noget stæ rk ere Tilsætning af Kulsyre. Dette gav da E. Ideen til hans Astmateori, der kort gaar ud paa, at en eller anden tilfældig og forbigaaende Vagus­ irritation frembringer en Bron chosp asme . Denne foraarsager saa en Kulsyreretention i Alveolerne, som atter bliver Aarsag til, at Bronchospasmen holder sig. Der skulde med andre Ord fremkomme en circulus vitiosus. Denne Virkning af stærkere Kulsyreblandinger bekræftes iøvrigt senere af de udmæ rked e Experimentelfysiologer Brodie & D ixon samt Weber, der dog kun syn e s at have foretaget enkelte Forsøg herover. Men hvor ingeniøs denne Teori end