S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Om Lupuscarcinomets Ætiologi, Diagnose og Behandling

2 5 1

Bemærkninger om Lupuscarcinomets Ætiologi, Diagnose og Behandling. Meddelelse fra Kliniken for Hudsygdomme. Af Axel Reyn. I 1857 henledte Devergie Opmæ rk somh eden paa, at Car- cinom ret hyppig op træd er paa Huden, naar denne i en Aar- række har været angrebet af Lupu s vulgaris. I de efterfølgende Aar fremkom nu en Række kasuistiske Meddelelser, som bekræ ftede Devergie' s Iagttagelser. Dette gav Anledning til en D isku ssion om Carcinom ved Lupu s i B e r ­ lins medicinske S e lsk ab i 1875. Langenbeck hævdede her, at det var meget sjældent, at de to Sygdomme optraadte samti­ dig, og at man maatte opfatte Carcinomet ved Lupu s som et almindeligt Arcarcinom, der ikke var specifikt for Lupus, me­ dens andre ( Lew in ) mente, at Lupu s som saadan, kunde gaa over i Carcinom, Enighed om Spørgsmaalet opnaaedes ikke, men saa meget blev efterhaanden fastslaaet, at Hudcarcinom er ret hyppigt ved Lupu s. Samtidig opstillede Lang to Former af Carcinom ved Lupus, nemlig det egentlige Lupuscarcinom og Arcarcinom ved Lupus. Denne Adskillelse, som gennemføres afen Række Forfattere ( B ayha , Schütz, Ollendorf, Steinhäuser, Ganzer A shihara o. a.), kan dog næppe opretholdes, thi som Jadassohn meget rigtigt gør opmæ rk som paa, er det jo umu­ ligt at afgøre, om en Lu pu s er absolut udhelet, thi vi ved jo, at i tilsyneladende udhelede Ar efter Lupus paavises ikke sjældent m ikroskop isk tuberkuløse Rester, og paa den anden Side findes der jo ved Lupus, saa snart den har bestaaet i nogen Tid, aragtige Forandringer af Huden, og Lupuscarcinomet