S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Forandringer i H ud en s elastiske Væ v

2 2 7

alle Formers Histologi med Undtagelse af Pseudocolloidmiliet, ikke at dette er Tilfældet. S e r vi nemlig tilbage paa de i det foregaaende meddelte Iagttagelser over forskellige Former af den elastiske Degenera­ tion, saa vil vi se, at denne viser dels ved en kvantitativt for­ øget Mængde af Elastinet, undertiden — som i de fleste Til­ fælde af den senile Forandring — i en saadan Grad , at dette danner en næsten kompakt Væ v sm a s s e i Læde rhuden s øverste Del, dels ved strukturelle Forandringer af de elastiske Traade. Denne viser sig enten som en Uregelmæ ssighed i Tykkelsen, idet T raadene oftest bliver tykkere, undertiden kun partielt, saa at der dannes rosenkransagtige Fortykkelser, og mere snoede og bølgede. Meget hyppigt viser der sig en ejendommelig Op- krølning af de elastiske T raad e i Nøgler, saa at de kommer til at ligne indfiltret Krølhaar. De enkelte Traade kan da ogsaa være forgrenede. Samtidig hermed synes Elastinet at vise en større Tilbøjelighed til Knækning, saa at der i de enkelte Snit ses forholdsvis mange knækked e T raade, ofte med nogen Op ­ rulning af den (fortykkede) knækked e Ende (Elastorrhexis, Elastoklase). Men ved Siden heraf ses — om end sjeldnere — en anden Forandring, Dannelse af amorfe K lumper af Elastin, der optager Elastinfarvestoffer meget intenst. D isse to Foran­ dringer er som nævnt kun sjeldnere til Stede samtidigt. Karakteristisk for alle Forandringer er, at de (hvad allerede Schm idt og R eizen ste in har iagttaget) lader et smalt Bæ lte frit under Epiderm is (Unnas subepitheliale Græn selag). Først under dette — undertiden med en ganske sk arp G ræ n se — begynder Forandringerne, der optager Papillærlegemet og den øverste Del af Cutis, men ikke gaar dybere i denne (undtagen ved Pseudo- xanthomet). Ved den senile Degeneration findes de degenerative Foran ­ dringer som oftest diffust; dog kan man — ogsaa klinisk — iagttage Partier, hvor den for den elastiske Degeneration karak­ teristiske Farve er stæ rk e re frem trædende; og m ikroskopisk har vi svarende hertil, i det Side 003 meddelte Tilfælde, set de strukturelle Forandringer stæ rkere udtalt. I Tilfælde af Ar — enten traumatiske eller efter Betændelser — optræder de degenerative Forandringer hyppigst mere lokali­ serede, enten i større Dele af Arret eller som Smaaknuder. H e r har det histologiske Billede i de af os undersøgte Tilfælde altid