S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Forandringer i H u d en s elastiske Væv

2 1 9

kede, traadede, undertiden forgrenede, dels uregelmæ ssige op­ svulmede „Nøgler", dels Klumper, for en stor Del henfaldne som en Art kornet Masse. Elastinet viser sig altsaa nærmest som oprullede Nøgler af noget uregelmæssige Traade, ligesom „Krølhaar“. Dette er jo det for Pseu- doxanthoma elasticum ganske typiske Billede (se Fig. 2, Tavle III). 2) J. K. 22 aarig Husassistent, Søster til ovennævnte. Pt. har tidligere været rask og har ikke lagt Mærke til sin Sygdom, før Søsteren søgte Institutet; hun er mørkblond, ikke rødlig. Ved den eneste Undersøgelse, jeg har haft Lejlighed til at foretage (Juli 1918) fandtes paa begge Sider af Halsen en nogenlunde symmetrisk Affektion, der paa v. Side, hvor den er mest udviklet, maaler 11 X 10 ctm; den er lokaliseret opad og bagtil, idet den i Nakken naar op til Haargrænsen; paa h. Side maaler den 8 X 5 ctm. Paa omtalte Parti ses flade eller svagt ophøjede gullige Elementer, der hist og her samler sig til lave Længdevolde; disse Elementer, er tydeligt fremhævede, naar Huden er hyperæmiseret; til andre Tider er de næsten usynlige. Opad paa Forsiden af Laarene findes paa et ca. 5 x 3 cmt stort Parti 20 dels blaarøde, dels rødgule ærtstore Papler. Lignende Affektion som hos Søsteren findes i Axillen og Plicae cubiti, der­ imod intet paa Abdomen. 3) K. 12-aarig Slagterlærling, Broder til ovennævnte. Tidligere rask; skal have haft nuværende Lidelse flere Aar. I begge regiones laterales colli og ud i Nakken i en Udbredning af ca. 1 0 x 9 cmt findes talrige brungule ca. linsestore Elementer med Tendens til Sammensmeltning; nedad staar Elementerne mere spredte, opad mod Haargrænsen tæt samlede. Paa nederste 2/ 3 af Abdomen er Huden ru, tør, ligesom noget ichthyotisk, med gullig Anstrøg, men uden isolerede Elementer af beskrevne Type. Den øvrige Hud er noget tør. Nævnte 3 Ptt. demonstreredes i D. D. S. af Wiih under en fejlagtig Diagnose (Ho sp . 1918 p. 1742) og senere paa IV Nordisk derm. Kong res 1919 (Forh. 1921 p. 128). Diagnosen blev oprindelig stillet af Prof. Unna i Hambu rg paa de histologiske P ræparater, som K issm eyer bragte ham. For denne værdifulde H jæ lp er vi Prof. Unna megen T ak skyldig. Da vi i H erxheim ers & HelV s Arbejde (1912) finder en indgaaende Gennemgang af de til da beskrevne Tilfælde, refe­ rerer vi dertil. Hv is vore Tilfæ lde skal sammenlignes med nogle af de tidligere, er det naturligt at tænke paa Werther’s og Gut- mann’s. L igesom vore drejede det sig om yngre Individer, der havde haft Infektionen fra Ungdommen og var rødlige (med