S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

2 1 8 Klinisk-histologiske Studier over pathologiske Overalt paa det beskrevne Parti bliver Hudfolderne staaende, og der findes flade, indtil linsestore, ret regelmæ ssige hvidgule Papler, der opad i regg. laterales colli staar saa tæt, at der dannes sammenhængende flade Plateauer, medens udad og nedad Elemen­ terne bliver mere og mere fjernede fra hinanden. Overalt ses tydelige udvidede Follikler. Naar Pt. holder sig i Ro, er Lidelsen ikke særlig fremtrædende, men naar hun rødmer, eller naar Huden paa anden Maade hyper- æmiseres bliver den gule Farve mere fremtrædende og faar et ejendommelig grønligt gennemsigtigt Skær. I begge Axiller paa et Parti, der maaler 1 0 x 5 cmt, findes navnlig opad indtil linsestore Papler; i begge Albubøjninger, hvor Affektionen kun er ca. et Par Aar gi., ses paa et Parti, der maaler ca. 5 X 4 ctm., gullig Farve, betinget af tætstillede flade, paa h. Side let ophøjede indtil hampe- frøstore Pletter. Paa Forsiden af Laarene finder man, opad lige naaende Ingvinal- furen, udad næsten til Trochanter major og nedad til Adductorerne, paa et Parti, der maaler 1 0 x 6 ctm. en lignende Affektion; Pap­ lerne staar dog her mere spredte, er nedad omtrent linsestore, men i Midten næsten ærtstore og sammensmeltede til kronestore Partier med udvidede Follikler; Farven, der paa Halsen er noget pigmen­ teret, er paa disse Steder mere hvidliggul. Paa hver Side findes omtrent 200 Papler; gaaende i eet med dette Parti findes lateralt for labia majora lignende Elementer, der ordner sig i en mindre Gruppe. Ved labia majora, en større, 5 x 1 0 ctm, og en tredie, ca. 6 X 4 cm stor Gruppe, paa begge Sider af Perineum og til­ grænsende Del af Sædet. Paa sidstnævnte Parti staar de ærtstore Papler meget tæt og danner næsten tumoragtige Plateauer. Affek­ tionen fortsætter sig over Ingvinalfuren opad paa nederste Del af Abdomen, hvor der findes spredte Elementer til i Højde med mons veneris. Bortset herfra findes for Tiden ingen Sygdomstegn paa Abdomen. I begge Poples lignende Udslet som i Albuebøjninger, men langt mindre udtalte. M ikroskopisk ses paa Oversigtsbillede af Snit gennem en Papel fra Laaret en velafgrænset „Tumor“ i Corium; Epidermis er af nærmest normalt Udseende, med rigeligt Pigment i nederste Cellelag. Denne „Tumor“ viser sig at bestaa af Strøg af et ejendommeligt bølget og spiralsnoet Væv, der er ganske kærneløst, fraset enkelte spredte Bindevævskerner. Omkring „Tumoren“ og ind i denne findes enkelte Kar. Medens Coriumbindevævet ellers kun ganske svagt antager Orangen, farves de snoede brede Vævsstrøg, omend svagt, af Hæmatoxylinet, antageligt idet de imbiberes af dette og antager en rødlig violet Tone. Farvet med sur Orcein med Kresylviolet som Dobbeltfarve ses de brede slyngede Strøg svagt farvede, som Bindevævet er med denne Farvemethode, og de elastiske Traade i den øverste Del af Cutis farvede som sædvanligt. Desuden er i de brede bølgede Strøg Partier mørkere, elastinfarvede. Disse elastinfarvede Dannelser er dels bredere og smallere, ofte knæk