S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

F in sens m edicinske Lysinstitut

18

maatte Institutet da vedblivende i stort Omfang arbejde for nedsat Betaling. Og da endelig ogsaa den private Velgørenhed svigtede, begyndte F in sen , skøndt han af Natu r var udpræget Optimist, at se med mindre Fortrøstning paa Institutets Fremtid i økonom isk Henseende. Fra Aaret 1902 henledte han stadig — mundtlig eller skriftlig — B e sty re lsen s O pmæ r k s om h e d paa den daarlige økonom iske Status. Han paaskønnede i høj G ra d de store Forskud , som H agem ann og Jorgensen havde forstrakt Institutet med, men beklagede samtidig, at Institutet ikke for- maaede at dæ k k e dem. Noget hjalp det vel, da F insen i Aaret 1903 opnaaede en personlig Bevilling af 10,000 Kr. aarlig i 3 Aar af Kommunitetets Midler til videnskabelige Arbejder, men der k ræ v e d e s stadig nye S umm e r til Forbedring af Apparater og til nye Forsøg. I Begyndelsen af 1902 gennemførte man saaledes en k o s t­ bar Fornyelse af L y ssam lea pp arate rne , idet man samtidig gik over til den a f Reyn angivne Metode til Vandafkøling af den Linse i Apparatet, som er næ rm e st Lampen . Dette medførte paa den anden Side en ikke uvæsentlig Driftsbesparelse, idet L amp e rn e nu kunde brænd e ved en S trøm sty rke af 50 Ampére i Modsætning til tidligere 6 0— 80 Ampére. Og i 1903 medgik en betydelig Del af Bevillingen fra Kommunitetet til Opførelsen af en Dyrestald til Und e rsø g e lse r af den fysiologiske Virkning af Spek tre ts forskellige Dele. At man søgte at indføre Driftsbesparelser, var kun naturligt, saaled es den foran nævnte B e sp a re lse i Elektricitetsforbruget. Et andet Led i Sp a re b e stræb e lse rn e var Oprettelsen af et eget Apothek. S a a læn g e Institutet laa paa Kommunehosp italets G rund , leverede Hospitalet ov e ren sstemmend e med Overen skom sten al den Medicin, Institutet forbrugte, vederlagsfrit. Ved Flytningen til Rosenvæng e t ophørte dette, og Institutet var henvist til at købe sin Medicin paa et af B y e n s Apotheker, hvilket var dyrt og tillige i andre H en se end er maatte an se s for mindre heldigt og lidet overen sstemmende med Institutets Tarv. I 1902 ansøgte man derfor — og fik — Justitsministeriets Tilladelse til se lv at d ispensere Medicin bl. a. paa Betingelse af, at der antoges en pharmaceutisk Kandidat til at udføre det med D ispen satio­ nen forbundne Arbejde. Dette har siden vist sig at væ re til m e ­ gen G a vn for Institutet, og efterhaanden som Medicinforbruget er vokset, er det betydelige Summ e r, der er bleven sparet.