S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Fin sens m edicinske Lysinstitut

17

Det er nævnt ovenfor, at Institutet i Aaret 1900 gav ube­ midlede Patienter Ned sæ ttelse af Betalingen for Behandling til et samlet Beløb af 42,000 Kr. N a ar Summen ikke var større, skyldtes det tildels Legater og Gaver, som Institutet havde modtaget til Patienterne, men ganske særlig skyldtes det „ S e l­ skabet til H jæ lp for trængende L u p u s s y g e “ , som blev stiftet i December 1898 af Restauratør H. P. B. Jacobsen , Faktor Th. Mogensen og U rtek ræmme r E. F. Christiansen. Paa denne Maade indkom det nævnte Aar 11,669 Kr. 11 Ø re eller 1 9 % af Institutets samlede Betalingsindtægt, hvoraf alene fra det ovennævne S e lsk ab 6 ,750 Kr. 52 Øre. Selsk abet bestod indtil Maj 1902, og indsamlede i sin korte Levetid ca. 36,000 Kr., der anvendtes som Betaling for ubemidlede Patienters B eh and ­ ling. Det havde saaledes virket til megen Gavn for Institutet og Patienterne og opløstes kun, fordi Fattiglovens § 61, der omhandler den Støtte, som Kommunerne kan yde visse Syge, uden at H jæ lpen faar Fattighjælps Virkning, i Marts 1901 blev udvidet til ogsaa at omfarte Lupuspatienter. Denne Lovændring i Forbindelse med de faste Statstilskud, der var bevilget, havde iøvrigt den beklagelige Virkning, at og­ saa anden privat Velgørenhed trak sig tilbage fra Institutet. Institutets økonom iske K a ar havde vel aldrig været gode, men takket væ re dels B e sty relsen s energiske Arbejde for at skaffe Tilskud fra Staten og fra forskellige velgørende Instituti­ oner, og dels — men ikke mindst — Hagemann og Jø rg e n se n s store Offervilje, var det dog lykkedes at komme ret godt gen­ nem de første Aar. Men fra det Øjeblik, da Institutet flyttedes til Rosenvænger, begyndte de økonom iske Vanskeligheder at antage en alvorligere Karakter. Købet og Indretningen af Ejendommen havde som foran nævnt kostet 125,000 Kr. mere end beregnet, og Bevillings­ magten havde afslaaet at forhøje det rentefrie Laan med denne Sum . Langt den største Del af Patienterne (af de danske P a ­ tienter ikke mindre end 85 % ) maatte behandles for moderat Betaling eller gratis, og det hjalp kun lidet, at Kommunerne ved den nævnte Ændring af Fattigloven blev forpligtede til at betale for ubemidlede Lupuspatienter, thi en Mængde af Kom ­ munerne savnede Midler til at bekoste den langvarige Behandling, og for overhovedet at kunne faa Patienterne under Behandling,