S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 97 For voldens vedkommende er det af det foregående fremgået, at tilstanden var noget ufærdig; den angivne profil har ikke været opnået alle vegne, og der har mange steder været mangler ved brystværnet. Krigen før Ros- kildefreden havde ganske vist givet anledning til visse ud­ bedringer, men det var ikke blevet til meget, da det netop var i frostperioden, man tænkte på Københavns befæst­ ning, og de efter freden udførte arbejder var ikke af en type, som umiddelbart øgede forsvarsværdien. I august 1658 fik man opkastet midlertidige brystværn, hvor det var nødvendigt, og med hollændernes hjælp blev brystværnene i løbet af 1659 bragt i en varigt brugbar til­ stand. Et vigtigt armeringsarbejde var konstruktionen af »Bat­ terier«, d.v.s. træbriske, hyppigt i form af lidt ophøjede træplatforme, til kanonerne. På en færdig vold ville man måske have haft nogen, til en vis sikkerhedsarmering, men det synes, at de alle måtte forfærdiges fra nyt ved København (dog vel Kastellets kystbatterier undtaget). Desuden måtte de vedligeholdes og blev ofte ændret i overensstemmelse med fjendens angreb eller på grund af arbejder på volden. Endvidere måtte der bygges små tøm­ rede krudthuse, materialskure o.s.v. Da belejringen trak i langdrag, og særlig da vinteren kom, blev det nødvendigt at bygge »corps de garder« (i daglig tale »cortegaler«), d.v.s. opholdsrum til den nød­ vendige store vagtstyrke, for det meste i form af barak­ bygninger, som har ligget på og bag volden og i udenvær­ kerne. Man hører mange gange om anstrengelserne for at skaffe materialer til dem, og i skildringerne fra belejrin­ gen hører man om livet i dem. De var forsynet med ovne, og man hører om, at der i nogle fyres med engelske sten­ kul. »Cortegalerne« fandtes naturligvis på alle fæstnin­ gens fronter, men medens man på nogle af de andre steder havde en vis hjælp ved at benytte forhåndenværende huse 7