S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

9 8 Thøger Bang lige bag volden, så frembød den ringe bebyggelse bag Østervold kun få muligheder herfor. I bebyggelsespla­ nerne fra omkring 1650 for Ny-København var der afsat nogle smalle byggegrunde langs indersiden af volden, uden tvivl beregnet til kaserner, således som man både tidligere og senere brugte det i udlandet, og hvis de havde været opført, havde det været en stor hjælp, men i de senere udformninger af byplanen blev tanken forladt. På terrassen foran volden blev sat palisader, og på nogle strækninger blev yderligere anbragt stormpæle i volden (således f.eks. på Ny Nørreport Bastion (O ), hvor gra­ ven måske har været særlig lavvandet). Til armeringsarbejderne behøvedes fremfor alt tømmer, og Tømrerlaugets regning fra 1660 for arbejderne i krigs- perioden (Lassen nr. 146) er et vigtigt dokument til oplys­ ning om, hvad der foretoges. Det er påfaldende, at ved gennemgangen af de udførte arbejder forekommer ustand­ selig ordene »som siden igien er bleven forandret« eller lignende. I øvrigt må man huske på, at adskillige arbejder er gået gennem andre instanser, f.eks. udført direkte af »Soldatesquen«. En særlig vanskelighed på Østervold frembød dæmnin­ gerne, som skulle regulere vandet i graven. Der var tre N, Q og H foruden Østerportdæmningen; allerede 1657 blev de spærret med palisader ved den ydre ende, og ved Q opførtes 1658 en lille ravelin som et brohovede foran dæmningen og en lille fleche (vinkelbrystværn) på ter­ rassen inden for dæmningen. Ifølge Hjørring virkede det her anbragte lette skyts meget effektivt under stormen på grund af sin lave placering. På et punkt var Østervold slet ikke opført efter planen, nemlig på den nordligste bastionsface HK ved Kastellet. Graven var meget lavvandet, også rundt om Kastelbastio­ nen K, og der var praktisk talt ikke nogen vold, så her var et hul i befæstningen, som det temmelig svage kastel