S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

9 6 Thøger Bang lagt en ganske lille ravelin foran porten, og man klarede sig med den krigen igennem; stedet lå jo beskyttet bag Søerne. Det første voldarbejde efter krigen bestod i byg­ ningen af en ny ravelin. Lad os nu se, hvilke arbejder krigen gav anledning til, og lad os foreløbig blive ved portene. Den 11. august 1658 om aftenen blev byens porte på Sjællandssiden lukket, og portfløjene stod solidt lukkede indtil efter freden 1660; på nær enkelte undtagelser blev kun den lille gangdør åbnet for den militære passage, for indhentning af tøm ­ mer, og når det ellers måtte være nødvendigt. Broerne blev afbrudt, evt. erstattet af lette skydebroer, og dæm­ ningerne og ravelingravene foran blev rigt forsynet med spanske ryttere, spærrebomme og palisader. Ved Nørre­ port blev portrummet fyldt med jord med kun en smal gennemgang til døren (fortæller H jørring), og der for- færdigedes stenkister, som på ruller kunne skydes foran portåbningen (hvis dette skulle lyde fortidigt for den mo­ derne læser, kan bemærkes, at man ved broerne i Malmø kan se betonblokke på forvitrede rullemekanismer fra sidste verdenskrig). Portkontrollen var meget streng; Hjørring fortæller, hvorledes han tilbragte en novembernat hos den danske vagt i ravelinen foran Østerport, inden han næste dag kunne få lov at gå ind gennem døren. Ved fredsforhand­ lingerne måtte de fornemme herrer inde i byen lade sig transportere til porten, så til fods gå ud gennem døren og over i ravelinen, hvorfra de i tilsagte vogne blev kørt til forhandlingsbygningerne ved Rådmandsmarken. Materi­ alerne til disse bygninger blev pr. pram sejlet til et punkt lige uden for Kastellet, og så transporteret videre pr. vogn. Afspærringen føltes streng, i isvinteren måtte præsterne fra prædikestolen understrege forbudet mod civil færdsel foran fæstningen, og Hjørring skildrer malende glæden, da portene blev åbnet og bønderne igen kom til byen.