S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 9 5 afmærket, men det fandtes ikke i 1657 (en lille strækning blev anlagt i 1700-tallet, og foran den øvrige fæstning kom det først i 1849). Byggegrundene strakte sig ind til ca. 100 m foran fæst­ ningsterrænet, dog var nogle af de nærmeste grunde bort­ skødet med det forbehold, at de kun måtte have planke­ værk, men ingen bygninger, på den mod fæstningen ven­ dende side. Udenværker havde man ikke fået gjort meget ved i 1657. Det var nødvendigt at få raveliner foran portene. Ved år­ hundredets begyndelse havde man opfundet petarden, en krudtladning i et svært spandlignende metalhylster, som, hvis den blev anbragt op mod en port eller tyndere mur, ved sin eksplosion ville slå igennem den (det synes at bero på den specielle »hulladningsvirkning«, som er genopfun­ det ved sidste verdenskrig og anvendt til ødelæggelse af bunkers og tank s), og man havde oplevet nogle slående eksempler på dens anvendelse til overrumpling af ubevog­ tede fæstningsporte. Ved stormen på København ville svenskerne i øvrigt anvende petarder til at erobre Løngan­ gen ved Vandkunsten, men de nåede ikke ind på så tæt hold, at det kunne lykkes. Foran Østerport var anlagt en ravelin, og det var også stærkt fornødent, da der ikke var nogen bro her, men foreløbig kun en vej dæmning, som var nødvendig til opstemning af vandet i graven. Ved Nørreport var man i 1650’erne begyndt at bygge en ny port til erstatning for de gamle porttårne ud for Nørre­ gade; tilsyneladende havde Axel Urup i 1650 planer om murede porte, som skulle »give Fæstningen Anseende og Kredit« (Lassen nr. 93), men man nøjedes nok med at bygge en tømmerport af samme type som Østerport og de samtidige Fredericiaporte. Beliggenheden blev den plan­ lagte og fortifikatorisk rigtige ved nuv. Frederiksborg- gade, og i 1671 blev den prægtige murede Nørreport op­ ført på samme sted. I 1657 blev der i anledning af krigen