S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
8 6 Thøger Bang punkt skubbedes herhen. Senere lykkedes det at få byg get det lille forværk VI, der lå, hvor kanalen fra Peblinge søen afgrænsede kampområdet mod nord, og den dækkede vej blev fra Vesterport forlænget helt herhen. For at have fuld nytte af disse raveliner må der have været en forbin delse over graven, og i tømmerregnskabet omtales »Ra- ches Porten« bag ravelinen V, men vi kender ikke noget nærmere til dens indretning. Jarmers Bastion blev temmelig medtaget af beskydnin gen. Brystværnene på den og på de flankerende nabobasti oner (Hahn og Vesterport) kunne kun repareres ved, at der om natten opsattes tømmerkister, som blev fyldt med jord. Den 12. oktober anskaffedes blik- og kobberrør til miner (som kunne nedgraves under eventuelle brecher i bastionen ), og på et nedenfor omtalt kort er angivet nogle blyantstreger, som vist må forstås som en »afsnits«kon- struktion i bastionen. Husene bagved lå tæt ind under vol den, og de blev nedrevet, dels fordi de hæmmede færdselen ved volden (i tilfælde af brand i dem kunne der også op stå farlige situationer for forsvaret) og dels for at udnytte tømmeret til palisader; de var i forvejen stærkt medtaget af beskydningen. I løbet af 2 Yz måneds belejring var svenskernes værker nået ind på en afstand af 150 m fra voldens brystværns krone; hvor længe det ville vare for dem at arbejde sig gennem det resterende vanskeligste stykke, ville helt af hænge af, om danskerne kunne opretholde den forbløf fende energi, som de hidtil havde udvist. Den hollandske hjælp nåede imidlertid frem i rette tid - den 29. oktober stod søslaget i Sundet, og den påfølgende nat forlod svenskerne alle deres anlæg. De indrettede sig nu en stærk lejr i Brønshøj (beskrevet af R. P. Rasmus sen i HMK 2, I, 242 f.) og med en fremskudt alarmskanse nær nuværende kryds mellem Borups Allé og Hillerødgade. Svenskernes belejringsanlæg blev undersøgt af danske
Made with FlippingBook