S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 87 ingeniørofficerer, hvorefter sløjfningen af dem begyndte den 3. november. Den på figuren viste rekonstruktion af løbegravene byg­ ger især på kortet V.L. XXIII, der må være et direkte re­ sultat af den nævnte undersøgelse, og viser altså tilstan­ den efter belejringens ophør. På nogle svenske kort er der mindre afvigelser, som skyldes, at de gengiver visse en­ keltheder i løbegravene, som senere er blevet ændret. Dette er bl.a. tilfældet med kortet hos Pufendorf, hvori det dog vist er kobberstikkerens skyld, at det markante løbegravs­ hjørne »Scharfes Eck« er vist som en skanse; dette kort giver også navne på skanserne, hvoraf nogle er nævnt i det foregående. To ensartede danske kort, hvoraf det ene er gengivet i V.L. XXIV, fortjener et par særlige ord. De be­ står af to samtidigt tagne kopier af planen af de danske fæstningsvolde (man kan endda af nålestikkene se, at det gengivne kortblad har ligget underst ved kopieringen), og herpå er - i forskelligt omfang - indtegnet nogle af de svenske skanser, med beliggenheden temmelig rigtigt ind- pejlet, og endvidere mere løst nogle af løbegravene og bat­ teristillingerne (og desuden er der sporadiske oplysninger om svenske afdelingers kvarterer); de fjernere (og fra volden usynlige) løbegrave er ikke indtegnet, og de sidst anlagte værker er heller ikke med. Man tager næppe fejl ved at påstå, at det er kort, som under belejringen er teg­ net af danske officerer til brug ved artillerikampen og til planlæggelse af udfald. I 1659 blev brystværn og voldskråninger istandsat, men egentlige nyanlæg var overflødige på denne front. Efter krigen bibeholdt man ravelinen ved Vesterport, idet vejen førtes midt ud gennem den (kort i Krigsark. Sth.), men i 1667 begyndtes en fuldstændig omdannelse af volden med en ny Vesterport og store bastioner. Ved navngivnin­ gen af de nye bastioner mindedes man Schack, Ahlefeldt og Gyldenløve.