S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 8 5 hen til L. Så vidt var belejringsarbejderne uangribelige for danskerne. Angrebet zigzaggede videre frem langs OP. De beskyt­ tende skanser var bygget på sædvanlig måde, d.v.s. ganske små (10-15 m i kvadrat inden for ildlin ien), kraftigt pali­ sadeværnede, og således at gravene om dem indgik i løbe­ gravene. Henimod begyndelsen af oktober indledte sven­ skerne et koncentrisk angreb mod Jarmers Bastion IV. En skanse (»Leiis im Pelz«) blev omsider bygget ved Q, efter at danske udfald flere gange havde ødelagt det påbegyndte anlæg; det var ved denne skanse, at general Jacob de la Gardie blev dræbt (ifølge et kort i Krigsark. Sth .). Sam­ tidig var en stærkt traverseret (med tværvolde) løbegravs­ forbindelse ført ad dæmningen mellem Søerne (nuv. Gyl­ denløvesgade), og et værk (»Naaswijs«) - som forgæves blev angrebet af danskerne - byggedes her. Beskyttet af denne skanse blev der på denne ende af dæmningen M (uden for venstre rand af figuren) opstillet 10 stk. svært skyts, som herfra på 200 m ’s afstand kunne beskyde Jar­ mers Bastion. Samtidig skubbedes værkerne frem mod Vesterport, hvor skansen R (»ultimus reductus«) anlag­ des; i afsnittet om gravene er omtalt den risiko, et svensk attentat mod Vesterportkammen ville indebære for vand­ standen foran Jarmers Bastion. I de sidste uger af belej­ ringen konsolideredes løbegravsnettet foran Vesterport til den på figuren viste skikkelse; danskerne forstyrrede stadig, og bl.a. erobredes skansen R under et udfald ved et håndgranatangreb. De danske befæstningsarbejder mellem Vesterport og stranden er omtalt ovenfor. I første halvdel af september byggedes ravelinen V mellem Vesterports og Jarmers Ba­ stioner; det er bemærkelsesværdigt, at den er større og mere regelmæssig end de i første omgang byggede rave-> liner II og III. Den lå gunstigt (smign. højdekurverne), og styrkede den svage Jarmers Bastion, da angrebets tyngde