S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

8 4 Thøger Bang fæstningens kanoner på forhånd være rettet mod »Rakker­ hullet«. Området mellem D og H i den dækkede lavning ved St. Jørgenssøs udløb blev indrettet til et hovedkvarter og be­ fæstet udad mod eventuelle danske hjæ lpestyrker med »tenailleværket« HID og ind mod byen ved brystværn DJK langs grøften inden for retrenchementet. At den sidste linie blev lagt her og ikke oppe på voldkanten, viser vol­ dens ringe størrelse, men den var dog så stor, at hoved­ vejen (nuv. Vesterbrogade) førte under volden gennem en tømmerport, og denne dækkedes af »ravelinen« J. Til en stor standardbelejring hørte dengang en udad­ rettet »circumvallationslinie« og en mod byen rettet »con- travallationslinie«, og hærens kvarterer skulle ligge i ring­ området mellem disse; ved København var chancen for en dansk hjælpehær udefra kun ringe, og endvidere terrænet så opdelt af Søerne, at dobbeltringen kunne indskrænkes til de ovenfor omtalte støttepunkter. Inden for »contra- vallationslinien« førtes så løbegrave og batterier - beskyt­ tede mod udfald af tætliggende små skanser - frem mod de dele af fæstningen, man ville angribe. Det må erindres, at dette foregik, før Vauban opfandt sin sindige, men ufejlbarlige belejringsmetode. Lad os nu betragte belejringsløbegravene. På det cen­ trale vejkryds i den ødelagte forstad byggedes en større skanse L (»die Brill« = lynetten, men det vil føre for vidt at gå ind på dette ords skiftende fortifikatoriske betyd­ ning) ; den armeredes med let skyts, og en forbindelses­ grav førte i slangebugtninger fra J frem hertil. De første bombardementer foretoges fra batterier på yderkanten af St. Jørgenssø, men i september blev diget M foran søen udnyttet til opstilling af 22 kanoner til beskydning af byen, og dette store batteri beskyttedes - foruden af pali­ sader og den foranliggende sumpede jordbund - af en skanse N (»Wohlbedacht«), hvorfra to parallelgrave gik