S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 8 3 don 1670) : »for it is an error to think to maintain trenches against a resolved attack«. De mod Vesterport opstillede kanoner blev i triumf bragt ind til byen, medens skytset i prambatteriet blev fornaglet og kastet i retrenchements- graven. De svenske løbegrave og en skanse ved C (»Allzu- friih«) blev ødelagt, rester af dem var dog synlige, da be­ lejringen to måneder senere hævedes. Et yndet og velegnet våben ved dette som ved senere udfald var morgenstjer­ nen; det kan nævnes, at under første verdenskrig har den teknisk højtstående østrig-ungarske hærs fæstningstrop­ per benyttet morgenstjerner til aktioner af denne art. I tredie omgang gik svenskerne forsigtigere til værks, og de fik snart en hjælp i det svære skyts fra Kronborg. Mod nord blev Vartov efterhånden udbygget til et kraf­ tigt mod byen og de danske pramme på Sundet vendt værk; Ladegården blev ikke så stærkt omdannet, men der blev her opstillet skyts, som kunne medvirke effektivt i de bombardementer, som snart begyndte. Et hjørne af Ravns­ borgs vold blev omdannet til en lille vagtskanse. Hoved­ angrebet skulle føres frem mod Vesterportsiden, og her frem voksede efterhånden de kraftige belejringsarbejder, som kendes fra en række kort, og hvori de senere danske udfald nok kunne ødelægge enkeltanlæg og forsinke frem­ rykningen, men ikke forstyrre helheden. Som basis benyttedes den danske retrenchementslinie, i hvis delvis tørlagte grave de svenske hytter og telte an­ bragtes, dækket ind mod byen af voldene; løbegrave gen­ nem bastionerne D, E og F gav en hurtig og bekvem for­ bindelse og et værn mod bysiden. Batteriet G anlagdes mod de danske kanonpramme i stranden. Ved dette sted fand­ tes i forvejen i retrenchementets vold en gennemskæring »Rakkerhullet« ud til en losseplads ved stranden, og sven­ skerne havde her bag volden en rytterivagt, som de lod bryde frem mod de danske udfald; danskerne lærte efter­ hånden, at når de ville foretage et udfald, skulle nogle af 6*