S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

7 6 Thøger Bang forvansket til Hjelmers Bastion ), og der blev muret en tunnel ind til det. Overdelen af tårnet led stærkt under belejringen, og ligesom ved det nedenfor omtalte Vester­ port Spir blev det nødvendigt at fjerne taget for at undgå rikochetskud. Hanetårnet blev skju lt i »Hahns Bastion«, hvor dets overdel dog måske fik lov at rage op over volden. Løvetårnet kom til at ligge nede ved graven foran volden ved hjørnet af Nørreport Bastion; det synes, som om man endnu 1638 har udnyttet bygningen, men senere er det meste vist nedbrudt, vel i forbindelse med opførelsen af den nye bastion her i 1650’erne, dog har dets fod været synlig i 1658, da Dahlbergh med rød mursignatur indtegner det på spionkortet (V.L. XXII) (tårnet lå ud for nuv. post­ hus på Nørrevold). Den nye vold udnyttede de gamle byporte. Både ved Vesterport og Nørreport fandtes de gamle dobbelte port­ tårne, og begge steder blev det ydre tårn ombygget og ud­ smykket og benyttet som port i volden, medens det indre tårn fik lov at ligge; ved Vesterport blev det fjernet i 1660’erne. Ved Nørreport havde man fra tidligere tid et stort og ejendommeligt spir (vist på det indre tårn ), og Vesterport blev nu på det ydre tårn forsynet med et spir (at Chr. A. Jensen (HMK 3 II) fortolker Haelweghs be­ lejringsprospekt til, at spiret skulle være på det indre tårn, synes u forståelig t). Portenes beliggenhed på eller ved en bastionsflanke var uortodoks og uheldig, man havde lejlighedsvis anvendt metoden i udlandet, men den var forladt; kongen må imidlertid have yndet den, og ved den senere Østervold ville han også anvende den. Bastionerne blev anbragt uden på den foregivne gamle polygonlinie, og det var som nævnt en standardopgave; i lærebøgerne stod den under kapiteloverskriften »irregulær befæstning«, der var modsætningen til »regulær befæst­ ning«, hvori behandledes regulære sekskanter, syvkanter, ottekanter o.s.v. Selv om der måtte tages visse hensyn til