S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 7 7 helhedsafstandene, var hver bastions grundplan at be­ tragte som en enkeltopgave. Opførelsen af voldene strakte sig over en lang årrække, under hvilken de forskellige partier sukcessivt blev udført, og detailprojekteringen af de forskellige dele er først sket efterhånden, men selv­ følgelig lå der visse helhedsideer bagved. I 1607 påbegyndtes Jarmers Bastion, og dette tidlige tidspunkt har måske hidraget til, at bastionen er temmelig lille. At den springer så lidt frem, skyldes også dens be­ liggenhed på det skarpe voldhjørne, man har ved alle ba­ stionerne iagttaget reglen om, at vinklen i spidsen (sail- lanten) skulle være 90° eller lidt mere (»fransk« eller »spansk« system ). Nord for den ligger Hahns Bastion, som byggedes 1618— 19; den var lille, men stærkere fremspringende, idet den med den nævnte 90°-regel var anlagt efter normerne for en »Plat Form«, d.v.s. en bastion midt på en ellers for lang lige linie. Det lå dybt i bevidstheden, at der her var en ret linie (nuv. Nørrevoldgade), allerede tegneren af det ældste kort (V.L. I), hvor de gamle mure endnu findes, har på denne strækning brugt lineal, og kun på eet kort, V.L. V, er der angivet en vinkel på volden. Men dette kort er også dilettantisk, Christianshavns kanal er lagt på skrå, og originalkortet viser, at linierne er tegnet efter en del vak­ len; det er lidt urimeligt, når kortet i B.B. udnævnes til »grundkort«, og det antydes, at det viser det kendskab, kongens ingeniører havde til København i 1624. Nørreport blev flyttet ved 1656 (se afsnittet om Øster- vo ld ), og den af Christian IV her byggede bastion omdan­ nedes da til den nye Østervoldtype. Det gamle porttårn kom til at ligge midt i bastionen og blev snart helt begra­ vet i jorden, idet der - vist 1659 - opførtes en forhøjet midterskanse, en »kat«, og volden nogle år efter krigen yderligere forhøjedes. Tårnet blev genfundet 1854, da man i forbindelse med ruinen af det gamle indre tårn anlagde