S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 7 5 satte ind mod denne front, men forsvaret førtes meget aktivt fra dansk side, og da svenskerne sent på efteråret måtte trække sig tilbage, var resultatet for fæstningen blevet det ved sådanne lejligheder usædvanlige, at fronten var blevet stærkere, idet den havde fået en - ganske vist kun feltmæssigt udbygget - linie af forværker. I den reste­ rende tid af krigen behøvede man kun at foretage repara­ tionsarbejder på denne front. Ved betegnelsen Vestervold vil det i denne forbindel­ se være praktisk at forstå stykket fra hjørnebastionen G ved stranden (ved nuv. Hovedbrandstation) og til Nørreport. Befæstningen fulgte på denne strækning den middel­ alderlige forsvarslinie. Det var en standardopgave for ti­ dens ingeniører at hægte bastioner på gamle bymure, og ved en eventuel videre udbygning at gøre murene til kur- tinevolde. Københavns mure var imidlertid lidet anselige efter kontinental målestok. Der var i tidens løb bygget tårne og mellemliggende mure, men de var for mange strækningers vedkommende bygget oven på ældre volde, og højderne har ikke været så store og murene spinkle. Tårnene kender man noget til fra jordfund; af de mellem­ liggende mure har man kun fundet meget små rester. Mellem Vesterport og Nørreport fulgte magistrallinierne af Christian IV’s volde nøje de gamle murlinier, dog såle­ des, at der på hjørner og med passende mellemrum blev anbragt bastioner, som sprang frem fra linien. Mellem Nørreport og Østerport havde den gamle befæstning et krumt forløb, som nogle steder nødvendiggjorde mindre afvigelser, men det skal ikke omtales nærmere her. Mu­ rene blev imidlertid radikalt ryddet bort; vi hører en række gange i bygningsperioden om nedbrydning af dem, men de murstenstal, som omtales, er lidet imponerende. Tårnene mistede deres hidtidige betydning. Foden af Jarmers Tårn blev skjult i en ny bastion (hvis navn blev