S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

7 4 Thøger Bang komne led i befæstningen. Vi kan bemærke, at retrenche- mentslinierne til Søerne findes indprikket på planen, men de er ikke trukket op, da de var opgivet efter krigen; for resten giver planerne uvilkårligt indtryk af at være udført ved indprikning som pantografarbejde, og det ville være interessant, om man kunne godtgøre en så tidlig og smukt udført brug af den dengang nylig opfundne pantograf. Foran Bryghuset ses på planen det nye store »Svine- batteri«, om hvis opførelse man kan læse enkeltheder i tømrerregnskabet (Lassen nr. 146), og på den anden side Løngangen ses den »nye forwiede (d.e. udvidede) Rundeel ved Vandkunsten« (under dennes bygning holdt man et beredskabslager af palisader, og da bastionen i august 1659 var færdig, blev lageret frigjort til brug andre steder på fæ stn ingen). Foran Kalvebodlinierne angiver kortet en grav, og at denne er udført, kan man ikke tvivle om, i de­ cember 1659 nævnes, at der skal ises i »den nye grav« ved Slotsholmen; men når kortet angiver, at dæmningen foran graven er udformet som glacis med dækket vej, er dét måske et ikke helt udført projekt. Sådanne stranddæm­ ninger kræver megen omhu, og nogle år senere viser et ret pålideligt kort (Krigsark. Sth.) kun en yderdæmning for­ an graven mellem voldhjørnet G og Løngangen. Når Ram­ sing har udtrykt tvivl om eksistensen af denne sidste yder­ dæmning, må bemærkes, at det er tvivlsomt, om den har kunnet påvises på de matrikelnumre, han henviser til. De her nævnte anlæg er punkteret på figuren ovenfor. Ved 1668 blev bugten opfyldt og omsluttet af den nye Vestervold, og en af de nye gader fik navnet »Stormgade«. Vestervold Under krigen havde Vestervold en skikkelse, som hid­ rørte fra Christian IV’s befæstning 1606-24, og desuden rummede volden minder fra ældre tid. Belejringen 1658