S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 7 3 Med vinterens komme blev fronten mere udsat, og sam­ tidig umuliggjordes jordarbejde. Brystværnsarbejde ud­ førtes med tømmerkister og skansekurve (og i mangel heraf med tomme tønder), hvori jorden blev fyldt. Man forstår det stadige råb på tømmer til befæstningen, som genlyder i så mange af dokumenterne fra belejringen. Da­ gen før stormen, da man vidste, hvor den ville sætte ind, lykkedes det den initiativrige Jens Lassen at fremskaffe 180 stk. 20 alens bjælker, at udstyre dem til spanske ryt­ tere og at få dem forsynet med jernkæder og med disse få dem fastgjort på yderranden af de isdækkede brystværn på Kalvebodlinierne (Danske Saml. 1. rk. bd. IV, 321). Linierne forstærkedes også med palisader og isbarrikader lidt uden for strandlinien, foruden de isede render, og endelig fandtes som bekendt et par mindre skibe lidt læn­ gere ude, og pælesætninger dækkede over mod Christians­ havn. Stormen blev afslået, men man havde set frontens svag­ hed, og det er naturligt, at der i 1659 blev foretaget befæst­ ningsarbejder her. Det blev nærmest af den type, som man senere har kaldt »provisorisk« befæstning, d.v.s. ikke af en sådan størrelse eller systematisk linieføring som per­ manent befæstning, men dog jordarbejder af langt større dimensioner end det foregående års, og efter krigen kunne de bevares som led i fæstningen. I arbejdernes udførelse deltog bl.a. de hollandske soldater. På det Kgl. Bibi. findes en ikke særlig stor, men smukt udstyret bog, som fæstningsingeniøren Christoffer Heer efter krigen gav Frederik III. I en lille og for alle tegnin­ gerne fælles målestok giver den pertentligt udførte kopier af forhåndenværende planer af monarkiets fæstninger. Hans københavnsplan (V.L. bd. 2, I) viser i fotografisk gengivelse megen lighed med den store belejringsplan V.L. XXIII (betydelig mindre lighed i original), men den viser med en særlig farvelægning de under krigen til