S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

4 6 Gunnar Olsen at hvad Gud tilskikkede kunne også komme fattige, små og umyndige til bedste, at Gud af nåde bevægtes til at lade os få nødtørftigheden. Men havde ingen tilsyn været, og de gerrige rige måtte have rådet sig selv, fattige folk til udsugelse, ville Gud visselig have blevet vred og lukt til for velsignelse«.78 Ro og orden De sociale foranstaltninger har åbenbart bidraget deres til at holde befolkningen sammen under belejringen og h in ­ dre den indbyrdes splid, der kunne være blevet skæbne­ svanger for byen. Ro og orden søgte man dog også frem­ met på anden vis. Det havde egentlig forekommet natur­ ligt, om man havde foretaget en koncentration af magt og myndighed og lagt denne i m ilitærets hånd, altså indført det, der senere teknisk betegnes som belejringstilstand, men man gik tværtimod den anden vej og begrænsede m i­ litærets magt ved at lade standsdelingen gælde usvækket indenfor forsvaret, hvad der synes at være et uom tviste­ ligt vidnesbyrd om, at man strakte sig så langt som mu­ ligt for at undgå provokationer af borgerne. Forsvarsstyrkerne blev inddelt i fire stater. Den første var hofstaten, den anden, den gejstlige, indbefattede præ­ sterne og universitetet, den tredie borgerstaten, »som udi denne belejring måtte være den fornemste«, tilføjer Hjørring, og den fjerde militæret. Hjørring forklarer nøjere, hvorfor denne deling var hen­ sigtsmæssig: »Var det såre vel betænkt, at enhver kunne vide, hvem han havde at svare og lade sig kommandere af. Det var vedtaget, at den ene øvrigheds mænd ikke kunne indgribe i den andens embede og øvrighed. Ellers var det aldrig gået vel af. Thi dersom en kaptajn, fordi han havde haft sværdet, måtte have haft den myndighed til at stokke