S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 47 en borger og ladet ham hente med en flok soldater og sat ham ved sin fod, skulle være en underlig politi«. Hvor der »er ingen lov og ret, ingen orden eller skik uden ved svær­ det, da er anden måde og følger ulykke på og holdes in­ gen politi. Men når en præst svarer for sin øvrighed (og de andre ligeledes), da er den politi og disciplin, som ikke fortrydes«.79 Formålet var tydeligt nok at hindre, at militæret fik alt for stor magt. Borgernes selvstændighed overfor militæret var måske en af de betingelser, der blev stillet ved for­ handlingerne 9.-10. august. Systemet viste sin værdi i praksis, det lykkedes at be­ vare den indbyrdes enighed i en høj grad, uden at det, som det var at frygte, gik ud over den militære effektivitet. Når Hjørring hævder, at man hverken kendte til store indbyrdes slagsmål eller åbenbart røveri og overvold, in­ tet hustyveri, er det ikke i fuld overensstemmelse med sandheden, hvad bl.a. dragonernes oprør 4. februar viser, og at hver mand og kvinde, børn og tyende kunne gå så sikre på gaderne som i fredstid, dementeres delvis af for­ ordningen af 16/9 1658, hvori det hedder, at nogle ufor­ skammede folk understår sig i på gaderne at molestere ærlige dannekvinder og piger, og at dette for fremtiden skal blive tilbørligt straffet, »eftersom vi ikke gestændige er, udi disse tider noget sådant, som til uenighed eller m is­ forstand giver årsag, at skal på banen føres«. Og tillige af den samme dag udstedte forordning, hvori det forbydes officererne at forulempe beboerne på Amager, da de »med for megen trusel, hårdhed og hug omgås og begegner dem«.80 Men det er rigtigt nok, at disse uordener og riv­ ninger aldrig fik så stort omfang, at det blev skæbnesvan­ gert for forsvaret. Til den gode orden bidrog også hovedvagten på rådhu­ set. Når nogen, fattig eller rig, kom og klagede, blev der straks sendt en vagt ud, som gjorde det fornødne uden be