S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 4 5 alier udi denne besværlige krigstid, som af fremmede hid­ føres, udi stor ubillig dyrke sælges og forhandles fornem­ melig af den årsag, at høkere, forprangere og høkersker udi stor mængde sådanne fremmede, straks når de an­ kommer, ud på reden og ved toldboden søger, og hvis va­ rer, de medfører, til stor dyrke opjager og opkøber og si­ den endda dyrere udpranger, andre indvånere her udi sta­ den til stor skade og nackdel«. Der bestemmes derfor: 1. At ingen skipper må sælge noget, før 4 af de 32 mænd har akkorderet med ham om prisen, og at høkeren ikke må købe, før varerne i tre dage har været udbudt til borger­ skabet. 2. At ingen varer må sælges uden for toldboden. 3. At ingen skibe, der er kommet til havnen, må sejle igen, før de har fået byens brev. 4. At ingen varer må udføres fra byen uden tilladelse. 5. At alle høkere skal have deres navne optegnede, så de kan holdes under kontrol.73 Havde øvrigheden ikke gjort det, skulle man have set stor jammer overgå de gemene ret for nogles prangeri og udsugning, siger Hjørring.74 Ligeledes bestræbte man sig for en vis fordeling af brændselet. Da en stor vedflåde kom til København, fik alle, der kunne formå at købe noget, en del af det, nogle en hel favn, andre en halv, ja, endog de helt fattige fik de­ res part.75 Undertiden, når nøden var særlig stor, lod kongen ud­ dele rug blandt de fattige. Også de rene fattiglemmer slap, ifølge Hjørring, nogenlunde gennem tiden, dels fik de af de fattiges ringe forråd, dels gik de til godtfolks døre »og fornam ret stor mildhed i en ond og dyr tid«.76 For de sårede og kvæstede sørgede man også, så godt man kunne. Der blev indrettet et almindeligt kvæsthus, og dette havde præster, badskærer, spisemestre, piger og kvinder til at tage sig af dem.77 »Det er de enfoldige, som tør sige det«, konkluderer Hjørring, »at efterdi øvrigheden havde sådan forsorg for fattige gemene og bekymrede sig,