S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 2 5 det har været Karl Gustavs hensigt at storme straks, er uvist, men vist er det, at han ikke gjorde forsøget, men i stedet prøvede med en regelmæssig belejring. Derved fik København det nødvendige pusterum til at lægge sidste hånd på værket, så byen blev parat til at modtage en storm. Mens præsterne den 9. august i kirkerne havde opfor­ dret til at fatte mod og mandshjerte, fik de den følgende dag besked om at holde bedetimer i kirkerne samme dag om aftenen og de følgende dage klokken 8 om morgenen og klokken 3 om eftermiddagen. Her mødtes så kvinder, børn og gamle folk og bad for deres by, »og det med sådan alvorlighed, at man ret synderlig mærkede bønnens ånd med ivrighed, såvel hos de ringe og fattige, som hos de mægtige og store«.16 Præsterne var åbenbart lige så nidkære til at forsvare deres by, som borgerne. Kun en enkelt røst hævede sig imod kampen. Det var en student, Jesper Baltzersen Ko- nicher, der tilhørte weigilianerne (en kvækerisk sek t). Han opfordrede borgerne til at nedlægge våbnene, men fik ikke ørenlyd.17 Hjørring noterer med stor tilfredshed, at tidens alvor greb folk så dybt, at de aflagde deres skammelige ny mo­ der: »Her var en part ret hoffærdige, smykkede sig og pra­ lede sig ud tilforn med en hob nye noder og stoltheds tegn, som var ret nogle slemme nibbede huer, hvis puld bag på ikke var tre fingre bred, med tre nibbe, et langt ved hvert øre, og et for ned over panden, så og nogle ret vederstyg­ gelige halsklæder og andet sligt forfængeligt, hvilket de vel besindede var Gud til fortørnelse, end af det profeten Esaias 3. siger: Dette at aflægge kunne de ikke tvinges til ved præsternes idelige påmindelser, ikke ved stor pestilen­ ses plage, ikke ved blodsot eller andet farligt tilfald i Guds vrede«. Men nu blev de aflagte, så man ikke i lange tider så en nibbet hue eller et slemt halstørklæde.18