S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

2 4 Gunnar Olsen værn, at fjenden ikke skulle se lige på dem og sigte på dem til volden. . . . - Men hvor de kunne få nogle godt bre­ de, tykke grøntørv, tog de dem i steden for skansekurve og lagde to-tre på hverandre. . . . - Så det var end i slig fare en lyst at se, hvorledes hver, som havde noget hoved på sig, kunne inventere; thi de var ikke bundet til noget vist i så måde at gøre, men hver stod frit for at gøre det bed­ ste, han kunne sig til fordel imod fjenden«.15 Samtidig med, at fæstningsværkerne blev sat i stand, skulle man skaffe de fornødne tropper til at besætte dem. Der lå nogle regulære tropper i København, og andre nåede ind fra deres kvarterer i Sjælland, bl.a. gøngerne fra Fre­ deriksborg, således at deres antal ved belejringens begyn­ delse var ca. 2700 mand, men disse formåede langtfra at holde volden besat. I største hast blev derfor dannet en række frivillige korps, således hoffanen på 150 mand, stu ­ denterkorpset på 266, kræmmersvendenes på 115 og hånd­ værkersvendenes på 296 foruden enkelte mindre; desu­ den måtte flåden afgive noget mandskab, så man i alt nå­ ede op på ca. 4000, og hertil kom så borgervæbningens 9 kompagnier. Disse blev brugt til vagttjeneste på voldene og som reserve i særlig alvorlige tilfælde, men de deltog ikke som helhed i udfald eller andre alvorlige skærmyds­ ler. Det er dog utvivlsomt uberettiget at se bort fra deres indsats af denne grund. Skulle de regulære tropper alene have bestridt vagttjenesten, ville de rimeligvis snart være blevet slidt op, og de ville næppe have kunnet klare udfal­ dene og voldenes besættelse samtidigt. Da Karl Gustav den 12. august fra Valby Bakke så ind over staden, lå foran ham de brændende forstæder og bag dem voldene, hvor tusinder af soldater og borgere var i hø­ jeste aktivitet med at uddybe gravene, bygge brystværn, rejse palisader, flette skansekurve, bringe kanoner i stil­ ling, hænge stormbjælker op og træffe allehånde andre forholdsregler, der kunne styrke byens forsvar. Hvorvidt