S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Gunnar Olsen S tud en te rn e

2 6

Som nævnt dannede studenterne et særligt korps. De fik opfordring til »efter andre lovlige akademiers eksempel« at melde sig til kamp, da »den højeste nød udfordrer, at vi denne stad og fæstning vil lade forse, hvortil os folk og soldater i den hast mangle«. En del af studenterne fulgte straks opfordringen. På en dags tid oprettedes et korps på 266 mand, henimod halvdelen af de studerende. De stil­ lede dog visse betingelser, idet de bad om, at de til fører måtte få Mogens Krag, »som er indfødt dansk kavaller og bedst kender danske studenters humør«. Ligeledes ville de selv vælge deres underofficerer, og disse skulle be­ handle dem som frivillige studenter og ikke traktere dem med hug eller slag eller med unyttig udskælden, så længe de gjorde deres pligt og tilbørligt lystrede kommando. De forlangte desuden, at studenter, som manglede midler til deres underhold, skulle nyde indkvartering helst hos pro­ fessorerne, at de stadig skulle nyde deres privilegier og im ­ munitet og ikke være undergivet nogen verdslig øvrigheds jurisdiktion, og at de, når der atter blev fred, måtte blive foretrukne fremfor andre ved embedsbesættelser, og ende­ lig, at en dygtig kirurg skulle stå til rådighed for dem, der eventuelt blev kvæstede, og at de, der blev invalider, skulle være forsikret om fremtidigt underhold.19 Studenterne tog fat med frisk humør. De fik anvist et stykke af volden fra Rosenborg hen imod Østerport som deres særlige afsnit. Det var et af de steder, hvor volden var svagest, og de måtte straks gå i gang med at udbedre den. En af deltagerne, Johan Monrad, beskriver de første dage på volden således: »Volden var her ganske nedfal­ den, og vi måtte selv gå og trille med hjulbørene om dagen for at befæste det sted, vi skulle stå og forsvare. Obersten og de andre officerer gik hver med sin hjulbør for ved os og trillede, for at den ene ikke skulle være bedre end den anden«.20