S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

2 0 8 Sigvard Skov gørende, den frie sejlads gennem sundet til Østersøen. Hyldesten til Obdam videreførtes i »Staetwecker«,16 der i øvrigt maner nederlænderne til atter at bekæmpe den svenske bjørn. Endelig tolker Vondel i »De Noortsche Nachtegall«17 for tredie gang og da i allegoriens form Øre­ sunds betydning. Sundfarten er livsvigtig, og svenskens angreb havde været som et greb om struben, frigjort her­ for vil den nordiske nattergal atter lade sine triller lyde, glæden vil give sig udtryk i sang i knejperne ved sundet, og i tilknytning hertil har det fornøjet Vondel som en god barokpoet at lave ordspil på fuglesangen og Peter Vogel- sang, som da var hollandsk gesandt i København. Efter svenskernes nederlag stiger jubelen højt i Vondels digte. Det fremhæves med fryd, at nu er den svenske sødrage en­ delig slået. I digtet om stormen på København, »Triumf van Kopenhagen onder Frederik der Derde, Koning van Denemarken en Noorwegen«,18 føjes dertil en uhæmmet hån over Karl Gustav (uanset at han tidligere har hyldet Christina) som den rette baggrund for hyldesten til kong Frederik og admiral Obdam. Krigens videre forløb følger han i »Triumf over Fuinen«. Vondels digtning 0 111 krigen i Danmark kan nok karak­ teriseres som lejlighedspoesi. Om hans personlige enga­ gement er meningerne delte. Helge Kjærgaard hævder, at Vondel hverken røber forståelse for eller kærlighed til Danmark,19 mens Kåre Langvik Johannessen opfatter sa­ gen mere positivt.20 Ganske naturligt deler Vondel det nøgterne hollandske syn, der vurderer krigsbegivenhe­ derne ud fra deres handelspolitiske betydning; men ellers burde det stærke hollandske kulturindslag i 1600-årenes Danmark have gjort det let for Vondel at finde sig til rette. Malerkunsten, han fik at se, var hollandsk. Slottene, især Kronborg og Frederiksborg, som han fremhæver i digtene, kunne heller ikke forekomme en nederlænder fremmede. Hverken politisk eller kulturelt har det været