S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns belejring i litteratur og kunst

2 0 7

i . De fremmede poeter De hollandske interesser i opgøret mellem Sverige og Dan­ mark markeres ikke blot militært, men spejles både i litteraturen og kunsten. Digteren Joost van den Vondel, som har skænket nederlænderne og især staden Amster­ dam det nationale heltedrama »Gysbrecht van Amstel« om Amsterdams belejring i 1304, skulle nok have forudsæt­ ninger for at værdsætte, hvad der hændte ved Københavns belejring. Lokalkendskab havde han også. Som forret­ ningsmand havde han på rejse til Göteborg besøgt Dan­ mark i 1628. Foruden det merkantile fik han også et vist poetisk udbytte af rejsen, hl.a. en skildring af Christian IV. I 1657 kom han til København på silkehandelens vegne. Utvivlsomt har han da boet hos sin landsmand, ma­ leren Karel van Mandern, og som tekster til dennes por­ trætter af landets store mænd har han skrevet en række hyldestdigte, ialt 10, som han samlede i »De Parnas aen den Belt«.13 Han begynder, som rimeligt er, med kongen, Frederik III, med stærk fremhæven af baggrundsstaffa­ gen, Øresund og Kronborg, og på samme måde benyttes Frederiksborgs herligheder til at fremhæve dronningen. Vondel var blevet introduceret ved hove og nådigt mod­ taget. Især synes dronningen at have betaget digteren. Hun er ingen græsk Venus, karakteriserer han træffende, men en frodig germansk kvinde: »Geen Griecksche Venus, maer de Duitsche in haere kracht«. I et andet digt »Af- schiet van Sophia Amalia«,14 der spiller på dronningens valgsprog »En Dieu mon Espérance« (Mit håb står til Gud), fremhæver han dronningens ubestridelige mod un­ der belejringen, da hun som en kæk soldat slog trom­ mens hvirvler til rigets forsvar. Efter Obdams sejr i sun­ det skrev Vondel »Vrije Zeevaert naer Osten«,15 der be­ gynder »Nu stået de vaert naer Osten open -« med en ty­ delig fremhævelse af det, der for hollænderne var det af