S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

2 0 6 Sigvard Skov stof i form, som han med sin friske opfattelsesevne havde registreret, og som han var så levende engageret i. I sin gerning fik han for Holmens folk i stedet for det forfaldne sygehus indrettet et nyt hospital i sejlhuset,10 som der blev god brug for. Pligtopfyldende overfor det, der var ham be­ troet, virkede han, som Hjørring for sine lemmer, ivrig for at skaffe sine patienter tålelige kår. Med hans varme hjerte kom nok hans humanitære indsats i første række, den litterære i anden. Selv om han lejlighedsvis kan bruge stærke eller bitre ord om svenskerne, slutter han sit værk med dette fromme ønske: »Gud regiere os alle med sin hellig Aand oc Danmarck med Sverrige i Naboelig Kierlig­ hed ævindeligen forbinde«. I 1662 fulgte Wallensbech med Hannibal Sehesteds am­ bassade til Paris, og her døde han samme år. En af de studenter, der i de kritiske dage meldte sig frivilligt til studenterkorpset,11 efter hans eget selvglade sigende: en af de allerførste, var Johan Monrad (1638- 1709). I sine langt senere udgivne erindringer dvæler han ved de dage, da studenterne måtte trille med hjulbør til voldenes udbedring, stå vagt i frost og sne og lejlighedsvis krybe i ly i de hytter og huler, som de havde indrettet sig i volden. Dog efter at have skildret disse viderværdigheder, som han næsten synes at have været mere ked af end fjen ­ dens »gloende kuler«, så forsømmer Monrad, der stedse følte sig under Himlens særlige beskyttelse, ikke »att tache Gud, som saa synderligen førte mig igiennem dend for­ færdelige Tijd« endog i den grad, at han kunne drikke vin, da øllet i fjorten dage var sluppet op.12 Det synes rimeligt, om denne epikuræiske tone også kommer til orde i belejringens litteraturhistorie i en pud­ sig kontrast til de to filantropiske kirkemænd.