S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 15 for at få bevilget de følgende poster, »ved hvilke ej alene henses til nogen føje opretning imod ildstanden tyngsel og denne stads borgerskabs og menigheds tiltagen og forbed­ ring, men formodentlig skal befindes at henstrække sig til højbemeldte hans kongelige Majestæt og det ganske lands respekt, tryghed og velstand, eftersom erfaringen selv lært haver, hvor stor magt det ganske rige om denne stads ind­ byggeres formering og forbedring er anliggende«. Det var ganske åbenbart de sidste linier, man særlig skulle fæste sig ved. Københavns borgere havde en nøgle­ stilling i statens økonomi, og det var samme borgere fuldt ud klar over. Kravene var udformet i 15 forslag om nye privilegier og 5 forslag om gavnlige og gode anordninger. Kun enkelte af borgernes krav sigtede mod direkte øko­ nomiske forbedringer for dem. Det, der først og fremmest blev forlangt, var, at borgerne skulle opnå ligestilling med de privilegerede stænder, især med adelen; og dernæst stillede de krav om politisk indflydelse for byen i almin­ delighed og for borgerskabet i særdeleshed. Et regulært økonomisk krav var det, når der blev for­ langt, at København skulle være stapelstad for Sjælland og Møen, alene med Helsingør som jævnbyrdig; dertil kom krav om erstatning for de jorder, byen havde afgivet til befæstningen, krav om Christianshavns inddragelse under København og frihed for sejladsen på Spanien, der hidtil havde været monopoliseret. Økonomisk betydning havde også kravet om fritagelse for indkvartering af hofsinder, unge adelsmænd ansat ved hoffet, såvel som af regulære soldater, men navnlig følte man åbenbart indkvarteringen som en afgjort ubehage­ lighed. I en lang række paragraffer kræves derefter lighed for alle byens indbyggere, privilegerede som uprivilegerede. Alle skal svare samme landskatter, alle samme told og