S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 4 Gunnar Olsen i vinteren 1657, da Karl Gustav var begyndt på sit glor­ værdige tog over bælterne, tog man det op igen. Den 2. februar 1658 blev to fremtrædende borgere kaldt op på slottet, og Joachim Gersdorff lovede her, at København skulle få andre og bedre privilegier, »når Gud giver bedre tilstand, så I skal have årsag os at takke, og I selv deraf kan have ære og andre eksempel«. Og en uge senere, efter at Karl Gustav var kommet Sjælland og København så meget nærmere, blev løftet gentaget skriftligt.6 Men da Roskildefreden var sluttet, synes løftet at være gået i glemmebogen - hos rigsrådet. Men borgerne havde ikke glemt det. I maj indsendte borgerskabet et forslag til magistraten om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Forsla­ get har 66 underskrifter. Mellem disse er en række af by­ ens store købmænd, men toppen mangler dog. Borgmestre og rådmænd er ikke med, - hvad der måske var naturligt nok, da det var til dem, forslaget blev stillet -, men man mangler også folk som Henrik Miiller og Jens Lassen. Derimod er der blandt underskriverne borgervæbnin­ gens fører Frederik Thuresen, Johan Lehn, Steffen von Essen, Cordt Heinrich Mercker, Albrecht Itzen, W ilhelm Fuiren, Hans von Meulengracht, Hans Petersen Klein, Le- onhardt Klowman, Ditmer Bøfke, Carl Rosenmeyer, Her­ man Marcher, Hans Knudsen Leegaard og Hans Nansens søn, Michel Nansen. De fleste af dem var mellem kronens kreditorer, og de var blandt dem, kronen nødvendigvis måtte holde sig til, hvis den ville have flere penge, fordi det var dem, som havde dem. Tonen i forslaget var skarp efter tidens forhold, selv om de sædvanlige høflighedsfraser, når kongen nævnes, ikke var udeladt. De minder først om kongens løfte, og siger så, at de ikke alene på grund af dette løfte, men også for deres anliggenders skyld, navnlig af den nu overståede fejdes følger, erindres, ja fast tvinges til at gå til kongen