S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

16 Gunnar Olsen akcise. Borgmestre og råd skal kunne pålægge skatter på alle, »hvad stands personer de og kunne være«. Ingen skal være forskånet for at deltage i vagten i staden. Alle ind­ byggere skal svare til Københavns byting og være borg­ mestre og råd undergivet i gældssager - et særligt hårdt slag imod adelen. Borgerne skal kunne eje bøndergods med samme friheder som adelen. Politisk sigte havde kravene om, at borgmestre og råd samt borgernes ældste skulle have adgang til forhandlin­ ger med kongen og rigsrådet, når der skulle foretages for­ andringer i told og akcise eller med handelen, men navn­ lig kravet om oprettelse af et råd på 24 eller 30 borgere, som, »når fornødenhed det udfordrede, med borgmestre og råd menighedens nødtørft kunne overveje og derom med dem handle og slutte, hvis efter tids og lejligheds til­ stand for gavnligt eragtes kunne«. Og endelig hedder det »Derhos og nådigst måtte tilla­ des, at borgmestre og råd herudi staden deres anliggender på menige byens og andre forretningers vegne, for Hans Kongelig Majestæt personligt selv måtte andrage«. Selv om disse krav ikke direkte sigtede mod en forfat­ ningsændring, så rummede de dog spiren til en sådan i sig. Kravet om de 24 eller 30 mænd havde en tydelig brod imod magistraten. Det sagde klart nok, at den ikke ansås for at være i stand til at varetage borgernes interesser på tilfredsstillende måde. Hvad de gavnlige anordninger angår, ønskede borgerne havnens oprensning og nogle toldreformer, men de kom også ind på det ømtålelige kreditorspørgsmål. Borgerne havde givet kronen forstrækninger, hedder det, de har måttet savne kapital og renter, så der var stor pengeman­ gel, som havde svækket handelen, og mange var kommet fra kredit, næring og velstand og havde måttet udstå spot, hånhed og fortræd. Ja, man havde spurgt manges ruin og undergang. Derfor måtte kongen og rådet finde på midler,