S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 6 0 Finn Askgaard taktiske enheder, der ikke måtte lade sig splitte. Herved opløste slaget sig hurtigt i en række mindre, hinanden uafhængige kampe, koncentreret omkring de største skibe. Den svenske rigsadmiral Wrangels skib Victoria sty­ rede lige løs på det hollandske admiralskib Eendracht. Det synes at have været hans mening at lægge sig op på sin modstanders side og derefter forsøge en entring. Var hans manøvre lykkedes, ville han utvivlsom t have bragt Obdam i største fare, da Wrangel synes at have haft det talstærkeste mandskab. Han nåede imidlertid ikke tæt nok ind på Eendracht, da der kom en lille brander i klemme mellem de to giganter. I stedet for en kamp mand mod mand udviklede der sig en morderisk artilleriduel på gan­ ske kort hold. Samtidig passerede Brederode forbi Vic­ toria og benyttede herunder lejligheden til at give Wran­ gel en ødelæggende bredside. I den fortsatte kamp mel­ lem Eendracht og Victoria gik de øvede hollandske kano­ nerer til sidst af rned sejren. I stærkt medtaget tilstand måtte det svenske admiralskib søge sin redning under Kronborgs kanoner. Dermed var Eendrachts prøvelser dog ikke til ende. Det blev nemlig straks efter engageret af to mellemsvære skibe, Morgonsternan på 48 kanoner og Pelikan på 40 ka­ noner. De synes dog at have angrebet på Eendrachts mindst beskadigede side, hvad der var et mægtigt held. Også dets agterkastel blev nu beskudt - dets forlis syntes sikkert. Obdam klagede senere over, at de andre skibe i hans eskadre ikke støttede ham tilstrækkeligt i den hårde kamp, utvivlsomt med rette. Dette gjaldt dog ikke kap­ tajn Aert van Nes på Rotterdam, der nu lod sine 40 ka­ noner tale med. Hans indgriben gav så meget luft, at det lykkedes at dreje Eendrachts bredside helt imod Morgon­ sternan. Den fik derefter et mægtigt lag på 48 kanoner. Det blev dens skæbne. Nogle folk fra Eendracht bordede den, men brændende drev den væk for sydende at for