S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København J ß l svinde i havets dyb. Kun med nød og næppe reddede de hollandske entregaster livet. Endnu længe veksledes skud med forbisejlende fjender, men henved kl. 15 blev det mu­ ligt for det stærkt medtagne Eendracht at frigøre sig for sine modstandere og sætte kurs mod København. Det havde brand i bov og mandskabsrum, vandet stod 6 fod højt i lasten, og det lå så lavt, at vandspejlet kun stod tre fingerbredder under de nederste kanonporte, som man måtte lade falde. Master og ræer var sønderskudte, sejlene hang i laser, og dækket var splintret af svenske hånd­ granater. De 5-6 timers kamp havde kostet det prægtige skib 37 døde og over 100 sårede, »hvoraf mange uden ud­ sigt til at leve«. En tilfredsstillelse var det for Obdam, at Pelikan blev gjort til prise.154 Det var dog ikke blot Eendracht, der havde kæmpet en hård strid. W itte de W iths Brederode havde taget sin part af dagens prøvelser. Det blev først angrebet af Bjelken- stjernas Draken og udkæmpede en voldsom artilleriduel med det. Da Brederode derefter søgte at manøvrere væk, hindredes dette af den svenske kaptajn Lou, der lagde sit skib W ismar foran Brederodes bov. Wismar var ikke fra Bjelkenstjernas eskadre, hvad der tydeligt viser, hvorledes de taktiske enheder efterhånden opløstes under slagets gang.155 I klump drev de tre skibe ind mod kysten, men da ingen fra W iths eskadre undsatte ham, til Obdams store harme, blev det Brederodes endeligt. Svenskerne bor­ dede skibet, halede admiralsflaget ned og overmandede mandskab, soldater såvel som den hårdtsårede With, der ikke ville bede om pardon. 210 mand toges til fange, heraf 60 sårede. 100 var blevet dræbt.156 With selv døde få timer senere af sine sår. Hans død beklagedes meget af Obdam, der vurderede ham højt som »en brav soldat«. Anders Matthiesen Hjørring sagde om ham, at han efterlod sig et »berømmeligt navn som uforsagt helt imod sine fjen­ der«.157 Hans skib var så medtaget, at det straks efter sank li