S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 5 9 eskadre; flagskibet havde 58 kanoner og 262 mand om bord.152 Hin morgen d. 29. okt. var der overalt gjort klart skib. Man ventede kun kampsignalet i form af skarpe kanonskud fra fæstningens flagbastion. Det var et ejendommeligt og spændende sceneri, der ud­ foldede sig hin morgen ved Sundets indløb. Nord fra nær­ mede den stolte hollandske flåde sig. Tidens mest erfarne admiraler førte den, og tidens bedste søfolk stod til deres rådighed. Spændt stirrede man fra Kronborg ud mod hol­ lænderne, der hurtigt kom nærmere for en gunstig og kraftig vind. Karl Gustav selv stod på batteriet, Terlon stod ved hans side, medens hans dronning og mange rangspersoner var ivrige tilskuere i slottets vinduer. Da flåden henved kl. 9 nåede frem til indløbets smalleste sted, midt imellem Kronborg og Helsingborg, trådte Karl Gustav frem med en luntestok i hånden. Han pressede den glødende lunte mod fænghullet på en af kanonerne og det første skud faldt. Det var dog kun et løst salutskud. En stund lyttede han efter en tilsvarende hollandsk hilsen. Da den udeblev, sprang han hen til den næste kanon, iv­ rigt hjulpet af Terlon, og bragte ligeledes den til skud. Men denne gang var det skarpt. En afgørende kamp om Danmarks skæbne var begyndt.153 Det viste sig med det samme, at Kronborgs og Helsing- borgs kanoner på ingen måde kunne spærre Sundet. Dertil rakte de ganske simpelt ikke langt nok. Men de blev heller ikke til svenskernes fordel i kampens senere faser, da disse udspillede sig for langt syd på. Så snart kanonerne på Kronborg drønede, lettede den svenske flåde anker og stod ud fra Sjællands kyst for at hindre hollænderne i at nå frem til København. Ligesom Obdam havde tilsyne­ ladende også Wrangel beordret sine chefer til at opsøge modstanderens største skibe, især flagskibene, idet han derved kunne fastholde hele modstanderflåden. Eskad­ rerne var, som det også fremgik af Obdams ordrer, de