S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 13 Borgerne følte det åbenbart som en stor tillidserklæring og tillige som en ære, at de var kaldt for kongen og bedt om råd og dåd. Anders Hjørring kommenterer det således: »Den som gav kongen dette råd, at han skulle tilbyde bor­ gerlige standen om råd, han gjorde viselig og vel. Der er de, som tør sige: havde Hans Majestæt således spurgt Køben­ havns indbyggere til råds om vinteren tilforn, der sven­ sken kom ind i Sjælland, havde kongen beholdt sine lande, og svensken skulle vel intet have roset af, at han var kom­ met så nær København. Thi da var her udi byen et krigs­ folk, som skulle så gerne gået på svensken med uforsagt mod som til en dans, da var her og folk udi København, som ville holdt sig som tro undersåtter. Men da blev de in­ tet agtede, så de måtte spørges om råd«.4 Mødet på slottet var det officielle udtryk for enigheden mellem kongen (med rigsrådet) og borgerskabet, men der skete også andet. Borgerne har om end ikke ligefrem stil­ let betingelser for at gå med til forsvaret, så dog tydeligt ladet kongen og rigsrådet forstå, at det nu var på høje tid at lade det blive alvor med en sag, der længe havde ligget dem på sinde, nemlig med privilegierne. Privilegierne Allerede i 1650 var der blevet rørt ved spørgsmålet. Gan­ ske vist ikke ved et direkte krav om nye privilegier, men ved en klage fra borgmestre og råd over, at stadens gamle privilegier var blevet krænkede ved pålæg om en særlig afgift til flådens udrustning. Denne klage blev taget yderst unådigt op, og de to ældste borgmestre måtte møde på slottet og overfor kongen og statholderen, Korfitz Ulfeldt, give en undskyldning for tonen i klagen.5 Efter denne dukkert for borgerskabet berørtes spørgs­ målet ikke i en årrække; først da der blev nød på færde