S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 5 6 Finn Askgaard Læsø, men en ny storm sinkede den videre sejlads, således at Anholt først kom i sigte to dage senere. Endelig d. 23. okt. kastede flåden anker i farvandet ud for Kulien, dog kun for to dage senere at lægge sig ud for Lappen, d.v.s. i bugten lige nord for Helsingør.145 Medens Obdams flåde lå uden for Sundet og ventede på gunstig vind, modtog han flere breve fra Frederik III, for­ modentlig af samme indhold. Et overbragtes ham d. 23. okt. af en skipper Otto Axelsen, som var sejlet fra Køben­ havn og lykkeligt sluppet forbi de svenske skibe ved Kø­ benhavn og 42 svenske orlogsmænd ved Kronborg. Et andet bragtes ham af skipper Engelbrecht Hansen, som den foregående aften havde sneget sig ud af den belejrede stad. Også den energiske og dristige Hans Rostgaard op­ trådte som budbringer.146 I brevene udtrykte Frederik III sin glæde over den hollandske flådes ankomst, og at den stod under Obdam, »hvis tapre beslutsomhed og hengiven­ hed mod os« var tilstrækkeligt kendt. Kongen kunne op­ lyse om Københavns »tålelige tilstand«, men var meget ivrig for, at hollænderne ved »første favorable vind« søgte ind til byen. Situationen var nemlig i dette øjeblik m ili­ tært set meget gunstig, idet fjenden havde trukket en del af sine styrker nord på til Kronborg, således at »belej­ ringshæren, hvis vi blot havde hjælp, uden større vanske­ lighed netop nu ville kunne slås fuldstændigt«. Kongen sluttede sit brev med ønsket om Obdams »lykkelige og sejrrige ankomst«.147 Ventetiden blev forholdsvis lang. Obdam var nemlig en erfaren leder, som ikke ønskede at tage en chance, selv om det kunne afkorte en spændingsfyldt ventetid. Først d. 29. okt. sprang vinden om i nordvest, den ønskede vind­ retning, hvorefter han gav signal til at gå under sejl. Den hollandske flåde var ordnet ind i tre eskadrer; avantgar- den førtes af viceadmiral W itte Corneliszoon de With, centrum (»corps de bataille«) stod under Obdam selv og