S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 5 7 arriéregarden lededes af viceadmiral Pieter Floriszoon. I alt bestod flåden nu af 35 orlogsskibe, 6 fløjter, 6 gallio- ter og 4 brandere. Orlogsskibene var bestykket med i alt 1278 kanoner, og de havde et mandskab på tilsammen 4.221 matroser foruden et ukendt antal soldater, vel omkr. 1000 md. De tre eskadrechefer var naturligvis om bord i de betydeligste skibe. Witte de W iths skib Brederode førte 59 kanoner og havde 220 matroser om bord. Obdams Eendracht førte ikke mindre end 72 kanoner og havde et mandskab på 250 matroser. Pieter Floriszoons flagskib hed Josua og havde 50 kanoner og 150 matroser.148 For­ uden orlogsskibene havde der sluttet sig en hel lille han­ delsflåde til. Den bestod af 28 ubestykkede både, »lastede med sild, vin, løg, rodfrugter og allehånde andre levneds­ midler«.149 Om morgenen d. 29. okt. havde Obdam kaldt sine skibschefer til sig og givet dem ordre for dagen. Han havde foreholdt dem, at de skulle gå tættest muligt ind under Skånes kyst, for at undgå Kronborgs kanoner. Der lå nok et batteri på stranden ved Helsingborg, men det ansås med rette for mindre farligt. Når den svenske flåde duk­ kede op, skulle alle tre eskadrer vende sig imod den, og »angribe den med fuld kraft«. Obdam opmuntrede sine folk til at gøre deres pligt og »mandigt angribe fjenden«. Han bedyrede, at fædrelandet ikke ville glemme sine »fromme soldater og ærlige officerer«, medens det på den anden side ville straffe enhver efterladenhed hårdt. Til sidst pointerede han kraftigt, at de største skibe skulle opsøge de største modstanderskibe, ligesom det var en ufravigelig pligt, at hver eskadre skulle holde sammen og optræde som een enhed.150 Der var selvfølgelig ingen som helst overraskelse for­ bundet med angrebet. Karl Gustav havde i hele den for­ løbne uge haft patruljer ude langs kysten, og enhver af fjendens bevægelser var blevet rapporteret. Alle de hol