S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 5 5 sammen gjorde, at Holland fastholdt den engang lagte kurs. Til demonstration af deres faste vilje og til opmuntring for det belejrede København besluttede Generalstaterne d. 29. sept. at sende et expresbrev til København. Det var nærmest en gentagelse af et tidligere brev fra d. 16. sept.143 og måtte forstås som Hollands svar på det svenske pres. Holland indfriede da også endelig det alt for længe næ rede håb. D. 7. oktober stod den mægtige flåde omsider ud fra Vlies trygge havn. Den var da vokset op til nogle og tredive orlogsskibe og 6-8 fløjter på 20-26 kanoner. Det var med en overvældende følelse af lettelse, at Charisius d. 8. okt. kunne skrive til den danske feltmarskal Eberstein i Gluckstadt, at flåden i går »lykkeligt og med god vind er løbet ud og gået under sejl«.144 Den afgørende beslutning af 21. aug. var endelig efter halvanden måneds forløb ført ud i livet. Flåden fulgte stort set kysten og gik for en tålelig vesten vind nordpå mod Skagen. Skibe bevægede sig dog lang somt i de dage, således at Obdam først nåede ind i Skage- rak d. 13. okt. Vinden var nu drejet om i syd, hvorved den hindrede flåden i at runde Skagens farlige rev. D. 16. og 19. okt. forsøgte man at sejle sydpå - men forgæves; d. 17. rej ste der sig tilmed »en stor storm«. Ventetiden var dog ikke forgæves, idet der stadig stødte flere orlogsskibe til flåden, både fra de W iths og Evertsens eskadrer. Dette var så me get mere ønskværdigt, som der indgik meldinger om, at svenskerne lå i Sundet med 44 skibe. Samtidig modtog Ob dam sin tidligere omtalte tillægsordre af 9. okt., som yder ligere understregede hans krigeriske optræden. Man skred derfor også til en fordeling af soldaterne på orlogsskibene, således at 25 af de største skibe blev godt besat med 20 kompagnier. Endelig d. 20. okt. kunne flåden på ny gå under sejl. Om eftermiddagen passerede den allerede
Made with FlippingBook